Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Polens præsident underskriver omdiskuteret holocaustlov

Israel og USA er skuffede over polsk holocaustlov. Polen vil sikre, at skyld ikke placeres forkert.

Polens præsident, Andrzej Duda, vil sende den kritiserede lov inden om landets forfatningsdomstol, siger han, tilsyneladende i et forsøg på at bløde op på kritikken. Scanpix/Janek Skarzynski
Polens præsident, Andrzej Duda, vil sende den kritiserede lov inden om landets forfatningsdomstol, siger han, tilsyneladende i et forsøg på at bløde op på kritikken. Scanpix/Janek Skarzynski

Polens præsident, Andrzej Duda, har tirsdag underskrevet en ny lov, der gør det strafbart at sige, at Polen havde medskyld i nazisternes jødeudryddelse under Anden Verdenskrig.

I samme ombæring siger præsidenten, at han vil sende loven videre til Polens forfatningsdomstol.

Dermed holder han muligheden åben for, at der kan komme ændringer i den nye lov. På den måde håber præsidenten muligvis at dæmpe kritikken udefra.

USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, siger i en udtalelse tirsdag, at den nye lov udløser skuffelse i USA.

»Vedtagelsen af denne lov påvirker ytringsfrihed og akademisk forskning negativt,« siger han.

Også Israel er stærkt kritisk over for loven og håber, at Polen vil foretage ændringer i den.

»Vi håber, at vi, inden domstolen er færdig med sine overvejelser, kan enes om ændringer og rettelser. Israel og Polen har et fælles ansvar for at forske i og værne om Holocausts historie,« skriver den israelske regering på Twitter.

Loven medfører, at personer, som bruger udtrykket »polske dødslejre« eller som på anden måde giver udtryk for, at Polen som nation eller som stat var medvirkende til nazisternes forbrydelser, kan idømmes op til tre års fængsel.

Polens højreorienterede regering siger, at loven er nødvendig for at beskytte polakkernes ry og rygte som ofre for nazisternes aggression.

Formålet med loven er at sikre, at skylden ikke placeres forkert, har Polens udenrigsminister, Jacek Czaputowicz, tidligere forklaret.

Ifølge Czaputowicz skal loven sikre, at det ikke kommer til at fremstå, som om den tyske koncentrationslejr Auschwitz i Polen blev bygget af Polen.

Tre millioner polske jøder mistede livet under den tyske "Endlösung" - udryddelse af alle jøder i Europa.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.