Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk rivegilde efter attentat i Barcelona

Spansk presse sætter de catalanske myndigheders manglende evne til at forhindre torsdagens attentater i forbindelse med bestræbelserne på at løsrive regionen fra Spanien. »Nedrigt,« lyder svaret fra selvstyrepræsident Carles Puigdemont.

Midt i Spaniens sorg over torsdagens terrorangreb, lyder der nu kritik af, at de catalanske myndigheder ikke var i stand til at forhindre angrebene. En manglende evne som i pressen kædes sammen med selvsamme myndigheders løsrivelsesbestræbelser. Foto: EPA
Midt i Spaniens sorg over torsdagens terrorangreb, lyder der nu kritik af, at de catalanske myndigheder ikke var i stand til at forhindre angrebene. En manglende evne som i pressen kædes sammen med selvsamme myndigheders løsrivelsesbestræbelser. Foto: EPA

Siden Madrid i 2004 var offer for Europas hidtil blodigste massakre, er spanierne gået fri af jihadistiske attentater. Adskillige planer er ganske vist blevet forpurret, bl.a. et større bombeangreb mod Barcelonas metro i 2008. Men selv ikke under de seneste års intense bølge af terror andre steder på kontinentet, har det store sydeuropæiske land oplevet nævneværdige episoder.

Var det, som man fra indenrigsministeriet holdt af at antyde, takket være de spanske sikkerhedsstyrkers effektivitet? Handlede det om Spaniens lave og ukrigeriske internationale profil samt det bemærkelsesværdige fravær af en betændt debat om immigration og islam, som mange på venstrefløjen gerne ville tro? Eller var der blot tale om tilfældigheder og held?

Under alle omstændigheder var hverken dygtigheden eller »mellemfolkeligheden« nok til at forhindre det, da en islamistisk terrorcelle torsdag og natten til fredag dræbte mindst 14 og sårede omkring 100 på Barcelonas Las Ramblas-strøg og i turistenklaven Cambrils. Spanierne skal nu vænne sig til, at deres fornemmelse af usårlighed ikke længere eksisterer. Og selv om både politikere og almindelige mennesker de første dage efter attentatet har manet til sammenhold, trækker det op til rivegilde på flere fronter.

Spaniens største avis El País citerer i sin lørdagsudgave kilder i indenrigsministeriet, der kritiserer det catalanske selvstyrepoliti, Los Mossos d’Esquadra, for at have begået »en alvorlig fejl i analysen af efterretningsmaterialet«. For hvordan kan et terrornetværk, der ifølge den foreløbige efterforskning omfatter hele 12 personer, være gået fuldstændigt under radaren?

Selv om ingen af medlemmerne tilsyneladende har kæmpet i Mellemøsten, og kun enkelte af dem offentligt har givet udtryk for ekstreme synspunkter, burde man have fået nys om det månedlange forberedelsesarbejde. Og da en villa i byen Alcanar, der senere viste sig at fungere som bombeværksted for jihadisterne, dagen inden attentaterne sprang i luften, burde det straks have fået alarmklokkerne til at ringe, lyder kritikken.

»Separatister og islamister er kammerater«

Los Mossos d’Equadra kontrolleres af den catalanske selvstyreregering, der som bekendt arbejder for løsrivelse fra Spanien, og som planlægger at afholde en folkeafstemning om uafhængighed 1. oktober. Og selv om politikorpset tidligere har udvist både effektivitet og ihærdighed i kampen mod jihadismen, sætter flere af den højreorienterede presses debattører den manglende evne til at forhindre torsdagens attentater i forbindelse med separatismen.

La Razon vurderer, at attentaterne kunne være undgået, hvis Civilgarden og Nationalpolitiet fra starten var blevet inddraget efterforskningen af eksplosionen i Alcanar. El Mundo hævder, at Catalonien nu betaler prisen for, at skiftende catalanske selvstyreregeringer har fremmet muslimsk indvandring på bekostning af spansktalende latinamerikanere for at svække båndene til Spanien. Og ABCs kommentator Hermann Tertsch går et langt skridt videre og betegner attentatmændene som separatisternes »kammerater« i deres »fælles had mod Vesten«.

Også en mere moderat stemme som ovennævnte El País sætter terrorangrebet i forbindelse med løsrivelsesprocessen:

»Angrebet bør være et wake-up call, der bringer selvstyreregeringen og uafhængighedsbevægelsen tilbage til virkeligheden og Cataloniens reelle problemer efter at have gjort løsrivelsesprocessen til sin eneste politiske agenda,« skriver avisen i en leder.

I første omgang synes regeringerne i Barcelona og Madrid – i sagens natur – indstillet på at arbejde tættere sammen i bestræbelserne på at forhindre nye attentater. Men selvstyrepræsident Carles Puigdemont advarer mod at blande tingene sammen.

»Det er trist at nogle bruger denne tragedie politisk og direkte nedrigt at sætte behovet for at gøre fælles front mod terrortruslen i forbindelse med ting, som intet har med sagen at gøre,« siger Puigdemont til radiostationen Onda Cero og tilføjer, at attentaterne ikke vil få nogen indflydelse på løsrivelsesprocessen.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.