Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politimand fanget på kamera: »Vi dræber kun sorte«

En politimand fra den amerikanske stat Georgia er anklaget for at komme med racistiske udtalelser under et tjek for spirituskørsel.

En amerikansk politimand er blevet forflyttet til administrativt arbejde, fordi han er optaget på video, mens han kommer med racistiske kommentarer.

»Husk, vi dræber kun sorte,« siger politimanden, mens kameraet ruller.

Det skriver blandt andet Washington Post.

Ordene falder under et tjek for spirituskørsel, hvor en kvinde er bedt om at holde ind til siden.

Hun nægter at bøje sig for at finde sin telefon frem, og forklarer det med, at hun »har set for mange videoer af politifolk, der…«

Mere når hun ikke at sige, før politimanden, Greg Abbott, afbryder hende.

»Du er jo ikke sort, vel?« siger han og uddyber - »de videoer, du har set, har jo kun været med politifolk, der dræber sorte.«

Hele hændelsen er filmet, og det har medført, at ledelsen i den lokale politikreds har fået nys om en betjent, der er kommet med »upassende racistiske kommentarer«.

Kommentarer, der har fået politimanden, som har været ansat i næsten 30 år, til at udføre administrative opgaver, mens en undersøgelse er i gang. Det fortæller politichef Mike Register.

Abbotts advokat har appelleret til, at kommentarerne skal ses i en større kontekst, »hvor han forsøger at få ro på en situation og få en borger til at samarbejde.«

Men den forklaring køber politichefen ikke.

»Uanset konteksten, så er udtalelser af denne her karakter ikke acceptable,« siger Mike Register.

Se hændelsen her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.