Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikernes polemiske plageånd

Sérgio Moros efterforskning af en korruptionsskandale er et syvtommersøm i Brasiliens tidligere præsidents politiske ligkiste. Mens nogle brasilianere ser dommeren som en nationalhelt, betragter andre ham som en kupmager.

Den kontroversielle undersøgelsesdommer Sérgio Moro deler vandene med sin kamp mod korrupte politikere i Brasilien. Foto: Sebastiao Moreira
Den kontroversielle undersøgelsesdommer Sérgio Moro deler vandene med sin kamp mod korrupte politikere i Brasilien. Foto: Sebastiao Moreira

BARCELONA: Er Sérgio Moro en helt? En for Brasilien usædvanlig ærlig og modig mand, der har sat sig for at gøre op med landets sump af korruption og redde, hvad der måtte være tilbage af retsbevidsthed og almindelig anstændighed?

Eller gemmer der sig bag hans dommerkappe tværtimod en juridisk lejemorder, der ser det som sin opgave at gøre en ende på tidligere præsident »Lula« da Silvas politiske liv og forsøge at trække efterfølgeren, Dilma Rousseff, med i faldet?

Svaret afhænger af, fra hvilken af Brasiliens ideologiske skyttegrave man betragter den magtkamp mellem regering og opposition, der de seneste uger har udviklet sig til en trussel mod stabiliteten i Sydamerikas største land. Kun én ting synes sikker:

Uanset hvilke motiver, der måtte drive undersøgelsesdommeren, har brasilianerne tildelt ham hovedrollen i en konflikt, der ikke kun handler om lov og ret, og som rækker ud over den tredje statsmagts domæne.

Når modstandere af det regerende Partido dos Trabalhadores (PT) de seneste uger har organiseret massedemonstrationer, er paroler vendt mod Dilma og Lula blevet udkonkurreret af slagord som »Vi er alle Moro« og »Sérgio Moro, nationens stolthed«. Ved sympatiaktioner for PT, der fortsat har talrige tilhængere, betegnes undersøgelsesdommeren derimod som en »kupmager« og en »Judas«.

Indtil Moro 14. november 2014 arresterede ikke færre end 21 af Brasiliens mest magtfulde forretningsmænd, var han en relativt ukendt mand. Særligt interesserede vidste, at den 43-årige dommer havde skrevet en anerkendt juridisk lærebog om hvidvask af penge, samt at han i 2005 havde deltaget i efterforskningen af en sag om Lula-regeringens køb af stemmer i det brasilianske parlament.

Og selv om Moro efter sin afsløring af en gigantisk korruptionsaffære omkring det statslige energiselskab Petrobras konstant har været i mediernes søgelys, ved brasilianerne fortsat ikke ret meget om den i privatlivet særdeles diskrete jurist.

Moro, som er gift og far til to døtre, er født og opvokset i den sydlige delstat Paraná. Nærmere bestemt i byen Maringá, hvor han også studerede jura suppleret med et ophold på amerikanske Harvard University.

Med speciale i økonomisk forbrydelse fik han som blot 26-årig sæde i delstatshovedstaden Curitibas kriminalret og har sideløbende med dommerhvervet skrevet bøger og artikler om hvidvask af penge og politisk korruption. Heriblandt den efterforskning, som i begyndelsen af 1990erne vendte op og ned på Italiens politiske landskab.

Rene hænder på brasiliansk

Netop den italienske »Operation Rene Hænder« har angivelig været Moros forbillede i arbejdet med at efterforske ulovlighederne omkring Petrobras. Og hans såkaldte Operação Lava Jato (Operation Bilvask) kan få lige så dramatiske konsekvenser for Brasiliens ledende politikere.

Omkring et halvt hundrede folkevalgte er blevet sigtet i forbindelse med efterforskningen, og endnu flere har været indkaldt til afhøring. Blandt dem er, paradoksalt nok, flere af PT-regeringens ærkefjender, såsom den konservative leder Aécio Neves og parlamentsformand Eduardo Cunha, der fører an i bestræbelserne på at få afsat Dilma via en impeachment-proces.

Alligevel har Moros fremgangsmåde i forbindelse med mistanker om, at også hendes forgænger på præsidentposten nyder godt af de ulovlige milliardforretninger omkring Petrobras, sået tvivl om hans upartiskhed.

Lula blev først i marts indkaldt til afhøring under enormt politiopbud og ditto mediebevågenhed. Nogle uger senere udnævnte Dilma ham til premiereminister i, hvad der lignede et forsøg på at undslippe den nævenyttige undersøgelsesdommers jurisdiktion.

Som svar offentliggjorde Moro en aflyttet telefonsamtale mellem Dilma og Lula som bevis for undvigelsesmanøvren. En i bedste fald problematisk beslutning. Og det gjorde kun ondt værre, da en dommerkollega, der skilter åbent med sit had til regeringen på Facebook, annullerede udnævnelsen af Lula.

Moro måtte da også inkassere en næse for at have overskredet sine beføjelser, da Brasiliens højesteret i sidste besluttede at overtage efterforskningen af Lula. Forinden havde dommeren sagt pænt undskyld, men forsikret at hans »ukorrekte« fremgangsmåde ikke havde noget »partipolitisk formål«.

Vil gå ind i politik

Det kan man tro på eller lade være. Såvel PT-regeringen som dens tilhængere vil givetvis gøre det sidste. Og imens vil vedholdende rygter vide, at Moro – ligesom sit idol, den italienske anklager Antonio Di Pietro – har planer om at gå ind i politik. Sker det, kan han regne med støtte fra en række prominente brasilianere, heriblandt Gisele Bündchen.

Den berømte fotomodel offentliggjorde forleden et billede af sig selv i bøn foran en landskab tonet i Brasiliens nationalfarver ledsaget af et citat fra en af den populære og polemiske dommer ofte lommefilosofiske afgørelser:

»Demokrati i et frit samfund kræver, at borgerne ved, hvad magthaverne har gang i.«

Den kontroversielle undersøgelsesdommer Sérgio Moro deler vandene med sin kamp mod korrupte politikere i Brasilien. Foto: Paulo Whitaker
Den kontroversielle undersøgelsesdommer Sérgio Moro deler vandene med sin kamp mod korrupte politikere i Brasilien. Foto: Paulo Whitaker

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.