Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiets nye terrorredskab glæder og forarger

Vedtagelsen af et fælles europæisk register over flyrejsendes personlige data vækker stærke følelser.

Bruxelles: Det skorter ikke på stærke reaktioner, efter at Europaparlamentet har givet europæiske polititjenester et nyt redskaber i hånden.

Torsdag godkendte parlamentet et nyt tværeuropæisk passagerregister, kaldet PNR, som skal hjælpe efterforskere med at opdage mulig kriminalitet, såsom terror, narkohandel og menneskesmugling.

- Det europæiske PNR vil øge vores borgeres sikkerhed, samtidig med at det indeholder robuste mekanismer, der beskytter private oplysninger, lyder den fælles udtalelse fra to EU-kommissærer, Frans Timmermans og Dimitris Avramopoulos.

Forslaget blev vedtaget med bred opbakning fra de borgerlige partier i parlamentet og en del af de liberale og socialdemokratiske politikere. Omvendt er mange af de venstreorienterede partier meget imod loven.

- Det er både uacceptabelt og på månen at vi alle skal overvåges for at give os en falsk tryghed om, at vi er i sikkerhed for terrorister. Der er altid en undskyldning for politistaten, udtaler Margrete Auken (SF) oven på vedtagelsen.

Planerne om et fælles PNR, som bygger oven på mange landes selvstændige løsninger, har været længe undervejs.

I 2011 begyndte arbejdet på området, inden det i 2013 blev afvist af parlamentet på grund af bekymringer om forbrugernes rettigheder og databeskyttelse over for den brede overvågning.

Blandt andet efter pres fra især Frankrig, oven på terrorangrebene i Paris sidste år, kom forslaget igen på dagsordenen, og flere politikere peger på, at de kun stemmer for forslaget, fordi parlamentet samtidig har vedtaget en ny lov om databeskyttelse.

Efter vedtagelsen i parlamentet skal forslaget nu endelig godkendes af de enkelte medlemslande i ministerrådet.

 

Danmark får i første omgang ikke adgang til informationerne i fællesregisteret på grund af retsforbeholdet. Til gengæld har Folketinget godkendt en ordning, så Politiets Efterretningstjeneste snart får adgang til data om flyrejsende til og fra landet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.