Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet skyder to personer efter angreb i Istanbul

Istanbul har været ramt af adskillige angreb det seneste døgn. Senest skød to personer mod politiets hovedkvarter i den tyrkiske millionby. Begge er blevet skudt - den ene dræbt.

TYRKIET: Tyrkisk politi har skudt to personer, der onsdag affyrede skud mod politiet hovedkvarter i Istanbul.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er den ene af de to angrebsmænd blevet dræbt af politiets skud. Lokale medier rapporterer, at to politimænd også blev ramt i skudvekslingen.

Det private nyhedsbureau Dogan viser billeder af en person, der ligger død på jorden ude foran hovedkvarteret, der ligger i Aksaray-kvarteret i det centrale Istanbul, mens adskillige politibiler afspærrer gaden.

Reuters har været i kontakt med en embedsmand fra politihovedkvarteret, som bekræfter, at der har været et skyderi. Han vil dog ikke udtale sig om sårede eller dræbte.

Istanbul har været ramt af flere angreb det seneste døgn. Onsdag eftermiddag stormede en bevæbnet mand hovedkvarteret for det tyrkiske regeringsparti, AKP, i den tyrkiske millionby. Han blev anholdt kort efter.

Og tirsdag aften udspillede et blodigt gidseldrama sig, da en venstreorienteret gruppering tog en offentlig anklager som gidsel i en retsbygning i Istanbul. Dramaet endte med, at anklageren samt to gidseltagere blev dræbt. Der var angiveligt tale om gruppen Det Revolutionære Folks Befrielsesfront.

Det vides ikke, om der er nogen sammenhæng mellem angrebene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.