Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet løslader Navalnyj igen i Moskva

Aleksej Navalnyjs tilhængere protesterer mod, at han er udelukket fra at opstille fra Ruslands præsidentvalg.

Oppositionspolitikeren i Rusland, Aleksej Navalnyj, blev søndag anholdt. Søndag aften blev han løsladt igen.
Oppositionspolitikeren i Rusland, Aleksej Navalnyj, blev søndag anholdt. Søndag aften blev han løsladt igen.

Moskva. Oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj blev søndag anholdt af russisk politi i Moskva, mens tusinder demonstrerede mod russernes politiske liv ved at kalde det kommende præsidentvalg i marts for et "pseudovalg".

Alle venter, at valget vindes klart af præsident Vladimir Putin.

Omgivet af tilhængere talte den 41-årige politiker om "svindlere og tyve", før han blev anholdt i den centrale del af den russiske hovedstad.

Søndag aften siger hans advokat, at Navalnyj er blevet løsladt igen. Der er ikke rejst sigtelse mod ham, siger advokaten Olga Mikhajlova.

Men hun tilføjer, at der stadig kan blive en sag ud af det, for han skal på et senere tidspunkt i retten i sagen.

Inden anholdelsen opfordrede Navalnyj sine tilhængere til at fortsætte demonstrationerne. I Moskva havde de mellem 3000 og 4000 deltagere.

Mange af demonstranterne råbte slogans om, at vælgere skulle strejke, eller "valget bliver uden mig".

Politiet brød tidligere på dagen ind i Navalnyjs hovedkvarter. Her afbrød de en direkte YouTube udsendelse, som hans stab var i gang med.

Udsendelsen viste optagelser af demonstrationer i den østlige del af landet.

Politiets operation fandt sted, efter at oppositionspolitikerens tilhængere havde indledt en dag med landsomfattende demonstrationer. De krævede en boykot af Ruslands præsidentvalg i marts.

Der skal også være foretaget anholdelser af oppositionens medlemmer i en række forskellige andre regioner, lyder det.

Navalnyj siger, at det planlagte præsidentvalg er et "pseudovalg". Han er selv blevet udelukket fra at opstille ved valget, som finder sted 18. marts.

Valgkommissionen har afvist at lade ham opstille på grund af en betinget dom, som han er blevet idømt.

Navalnyj afviser dommen som politisk motiveret.

Putin har for nylig bekræftet, at han stiller op til genvalg. Dermed søger han at blive genvalgt til seks år mere som præsident.

Ifølge nyhedsbureauet AP viser meningsmålinger, at 80 procent af russerne er tilfredse med den 65-årige Putins forvaltning af præsidentembedet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.