Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet i alarmberedskab i USA

Terror. Efter terroraktionen i Orlando har politiet i Los Angeles anholdt en person med sprængstoffer.

WASHINGTON: Det amerikanske politi i samtlige store byer i USA er i højeste alarmberedskab efter terroraktionen i Orlando, der foreløbig har kostet 50 personer livet.

Politiet i Los Angeles, som var en af de storbyer, der var i gang med årets Gay Parade, anholdt i går en person, der angiveligt var på vej til paraden. I bilen fandt politiet sprængstoffer og våben samt en camouflagefarvet uniform.

Borgmesteren i Los Angeles, Eric Garcetti, sagde, at anholdelsen intet havde at gøre med terroren i Orlando. Men det faktum, at der blev fundet sprængstoffer og våben i bilen har ført til, at også andre storbyer som Washington D.C. har sendt tusinder af betjente på gaderne for at overvåge søndagens mange parader gennem byerne.

Det er i juni, at mange Gay Parades bliver afholdt, og selv om der måske er tale om en »ensom ulv«, tager politiet ingen chancer.

Et angreb mod alle amerikanere

Den amerikanske præsident, Barack Obama, sagde søndag eftermiddag, at »det kan være en terrorhandling, og det kan være en hadforbrydelse, men amerikanerne er grebet af vrede«.

»Han var en person, der var fyldt med had, og vi går efter det, sporene giver os mulighed for i forbindelse med efterforskningen«, sagde Obama, der tilføjede, at han var i kontakt med de amerikanske efterretningstjenester og myndighederne i Florida, som han har lovet al den hjælp, de har behov for.

»Det er en specielt tragisk dag for vores amerikanske medborgere, der er homoseksuelle eller transkønnede. De blev angrebet i et diskotek, hvor de fredeligt var forsamlet for at feste. for at danse, synge og være sammen med venner. Det er et sted, hvor folk kommer sammen for at tale sammen. Det her er et angreb mod alle amerikanere uanset race, etnicitet, religion og seksualitet. Det var et angreb mod vores værdier, der definerer os som et land,« sagde Obama.

»Terror vil aldrig ændre dem, vi er, eller vores værdier,« sagde Obama.

Han gik også til angreb på den nuværende våbenlov og mindede om, at terroraktionen har vist, hvor let det er at skaffe sig våben.

Baggrundstjek for køb af våben

»Vi er nødt til at vurdere, om det er det, vi vil,« sagde Obama og henviste dermed til den stramning af våbenloven, som han har foreslået, og som vil betyde, at der i hele landet skal foretages et grundigt baggrundstjek, før amerikanerne kan købe et våben.

Det er der imidlertid stor modstand mod især fra republikansk side, men der er ingen tvivl om, at våbenloven vil blive en del af den præsidentvalgkamp, der er i gang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.