Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet frigiver billeder af formodet Manchester-bombemand

Omkring 1000 mennesker deltager i efterforskningen af mandagens bombeangreb i Manchester, oplyser politi.

Politiet i Manchester har frigivet dette overvågningsbillede fra natten, hvor Salman Abedi angreb en Ariana Grande-koncert i Manchester Arena.
Politiet i Manchester har frigivet dette overvågningsbillede fra natten, hvor Salman Abedi angreb en Ariana Grande-koncert i Manchester Arena.

Det britiske politi arbejder stadig i døgndrift i efterforskningen af mandagens bombeangreb i Manchester, der kostede 22 mennesker livet.

Det oplyser Greater Manchester Police i en pressemeddelelse sent lørdag aften.

»Hele holdet arbejder døgnet rundt. I øjeblikket tager omkring 1000 mennesker del i efterforskningen. Derudover sørger yderligere hundredvis af politifolk og andre styrker for sikkerheden i og omkring Manchester,« lyder det i meddelelsen.

Pressemeddelelsen indeholder også billeder af den 22-årige Salman Abedi, der menes at stå bag bombeangrebet.

Billederne er taget af overvågningskameraer i Manchester på gerningsaftenen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Politiet i Manchester har frigivet dette overvågningsbillede fra natten, hvor Salman Abedi angreb en Ariana Grande-koncert i Manchester Arena.
Politiet i Manchester har frigivet dette overvågningsbillede fra natten, hvor Salman Abedi angreb en Ariana Grande-koncert i Manchester Arena.

Afhøringer af foreløbig 13 anholdte og adskillige ransagninger har gjort politiet klogere på den formodede gerningsmand.

»I de seneste dage har vi samlet omfattende information om Abedi, hans medsammensvorne, hans finanser, opholdssteder, og hvordan bomben var bygget,« lyder det i meddelelsen.

Ifølge det britiske politi befandt Salman Abedi sig i en lejlighed i det centrale Manchester, før han begav sig mod koncertarenaen mandag aften.

Politiet mener, at det var i denne lejlighed, at Salman Abedi færdiggjorde sin bombe.

Greater Manchester Police understreger, at efterforskningen fortsætter med uformindsket styrke i forsøget på at skitsere forløbet op til angrebet i den britiske storby.

»Dette er stadig en igangværende efterforskning. Vores prioriteter er at kortlægge forløbet op til den tragiske episode og at finde ud af, om der var andre, der stod bag planlægningen af angrebet.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.