Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi sigter Times Square-bilist for drab og 20 drabsforsøg

Den formodede dødsbilist fra Times Square har forklaret, at det var Gud, der bad ham om at gøre det.

Den formodede dødsbilist fra Times Square har forklaret, at det var Gud, der bad ham om at gøre det.
Den formodede dødsbilist fra Times Square har forklaret, at det var Gud, der bad ham om at gøre det.

26-årige Richard Rojas, der er anholdt for at køre en gruppe fodgængere ned på Times Square i New York torsdag, er blevet sigtet for drab og 20 drabsforsøg.

Det oplyser politiet i New York i en pressemeddelelse ifølge CNN.

En 18-årig kvinde blev dræbt og 23 andre såret, da en bil drønede ned ad fortovet på Times Square torsdag formiddag lokal tid.

Rojas, som lider af »psykiske problemer«, blev efterfølgende testet positiv for phencyclidin (pcp), der også er kendt som englestøv.

Det er et syntetisk udviklet rusmiddel, der er berygtet for at fremkalde blandt andet hallucinationer.

Han har desuden fortalt politiet, at det var Gud, der bad ham om at gøre det.

Richard Rojas er tidligere straffet for spirituskørsel i 2008 og 2015 og er tidligere soldat i den amerikanske flåde.

Et af de hospitaler, der behandler de kvæstede, oplyser ifølge CNN torsdag aften lokal tid, at fire patienter fortsat er i kritisk tilstand.

For en uge siden blev Richard Rojas anholdt og anklaget for at have truet en person med en kniv. Han beskyldte vedkommende for at have stjålet hans identitet. Rojas erklærede sig skyldig i chikane, men politiet foretog sig ikke mere.

Under tidligere anholdelser har Rojas sagt til myndighederne, at han følte sig chikaneret og forfulgt.

Myndighederne i New York var hurtige til at udelukke, at der var tale om terror.

»Der er ingen tegn på, at dette var en terrorhandling,« sagde New Yorks borgmester, Bill de Blasio, på et pressemøde.

Rojas meldte sig til flåden i 2011. Her gjorde han tjeneste som elektriker og assisterende brandmand. Han forlod flåden for to år siden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.