Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi sigter kone og stedsøn for drab på KKK-leder

Sigtelsen kommer, efter at liget af den døde Ku Klux Klan-leder blev fundet ved en flod i Missouri lørdag.

Leadwood. Konen og stedsønnen til den dræbte leder af Ku Klux Klan Frank Ancona er mandag blevet sigtet for drab, efter at liget af KKK-lederen blev fundet ved en flod i delstaten Missouri lørdag.

Det rapporterer BBC.

Politiet mener, at 51-årige Frank Ancona blev skudt og dræbt af stedsønnen, da han torsdag lå og sov i sit hjem i Leadwood godt 100 kilometer syd for St. Louis.

Konen og stedsønnen er også sigtet for at have manipuleret med fysiske beviser.

Politiets efterforskere mener blandt andet, at konen har forsøgt at fjerne og skjule beviser, herunder blod på gerningsstedet.

Frank Ancona blev meldt savnet af sin arbejdsgiver fredag, da han ikke dukkede op på arbejde. Herefter udsendte hans 44-årige kone en bøn på Facebook, om at han ville komme tilbage.

Men lørdag blev liget af Frank Ancona, der kaldte sig selv en "imperialistisk troldmand", fundet af en familie, der var ude at fiske ved en flod nær den lille by Belgrade.

Politiet mener, at stedsønnen har fragtet liget af Frank Ancona de godt 30 kilometer i sin bil fra hjemmet til floden, hvor han har efterladt liget.

Før Frank Anconas lig blev fundet, havde hans kone fortalt politiet, at han var ude af staten på grund af et leveringsjob. Hun fortalte også, at hun havde i sinde at lade sig skille fra ham, når han kom tilbage.

Frank Ancona var medlem af Traditionalist American Knights of the Ku Klux Klan, der beskriver sig selv som en "hvid patriotisk kristen organisation med rødder tilbage til Ku Klux Klan i det tidlige 20. århundrede".

- Vores mission er at bevare vores hvide kultur og arv, men også at være relevante i forhold til de begivenheder, der finder sted i vores land i dag, står der i en erklæring på organisationens hjemmeside.

Både konen og stedsønnen er blevet varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse mod kaution.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.