Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi sigter 27-årig studerende for moskéangreb i Canada

En canadisk mand er sigtet for seks drab og fem drabsforsøg efter søndagens angreb mod en moské i Quebec.

En moské i Québec blev søndag aften lokal tid ramt af et blodigt angreb, der sidenhen er blevet betegnet som »terror« af både regionens politiske leder, Philippe Couillard, og af Canadas premierminister, Justin Trudeau.
En moské i Québec blev søndag aften lokal tid ramt af et blodigt angreb, der sidenhen er blevet betegnet som »terror« af både regionens politiske leder, Philippe Couillard, og af Canadas premierminister, Justin Trudeau.

Politiet i Canada har mandag sigtet en 27-årig fransk-canadisk mand for seks tilfælde af drab samt fem tilfælde af drabsforsøg efter et skyderi i en moské i byen Quebec søndag aften.

Den unge mand studerer statskundskab på Université Laval og er kendt for sine nationalistiske holdninger.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge en talskvinde for canadisk politi ventes der at komme flere sigtelser i sagen, herunder terrorrelaterede anklager.

- Der er ransagningskendelser på vej, siger talskvinden på et pressemøde.

- Vi håber at kunne indsamle beviser, således at vi kan udvide anklageskriftet med sigtelser om terrorisme og trusler mod den nationale sikkerhed, tilføjer hun.

Lokale medier skriver ifølge AFP, at den sigtede tidligere har udtrykt sin beundring for den amerikanske republikanske præsident, Donald Trump, samt sin støtte til den højreorienterede franske politiker Marine Le Pen.

Han er angiveligt også erklæret antifeminist.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, har fordømt angrebet mod moskeen, som han har betegnet som et "terrorangreb".

Seks personer blev skudt og dræbt i angrebet. Otte andre blev såret, hvoraf fem fortsat er i kritisk tilstand.

De dræbte er alle canadiske mænd med dobbelt statsborgerskab. Der er tale om en marokkaner, to algeriere, en tuneser og to guineanere.

Ifølge politiet er der blandt de seks dræbte en slagter, en universitetsprofessor, en farmaceut og en revisor.

Traditionelt har Quebec tiltrukket muslimske indvandrere fra Nordafrika, skriver AFP.

Kort efter søndagens skudangreb pågreb politiet to mænd.

Begge personer blev mandag identificeret i canadiske medier.

Efterfølgende oplyste canadisk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den ene person er tilbageholdt som vidne, mens den anden er mistænkt.

Politiet har endnu ikke oplyst noget om motivet bag angrebet.

- Myndighederne mener, at der er tale om en ensom ulv, siger en unavngiven kilde tæt på efterforskningen ifølge Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.