Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi sårer en person i biljagt efter anti-terror-aktion

I en biljagt på en motorvej ved den belgiske by Liége har politiet natten til fredag skudt og såret en person. Det sker efter torsdagens anti-terror-aktion i nabobyen Verviers.

BELGIEN: Én person blev skudt og såret efter en biljagt, der sent torsdag aften endte i den belgiske by Liége, skriver nyhedsbureauet Belga ifølge rtbf.be.

Biljagten opstod angiveligt ved 23-tiden torsdag aften på en motorvej tæt ved byen Liége. Politiet brugte våben mod personen, som blev såret af skud, skriver Belga.

Det er endnu uvist, hvilken tilstand, personen befinder sig i, eller hvad årsagen til jagten skyldes. Billeder, der florerer på de sociale medier, viser politibiler med blå blink, der afspærrer et stykke af motorvejen.

Tidligere torsdag aften slog belgiske antiterrorstyrker til mod en terrorcelle af hjemvendte Syrienkrigere i byen Verviers nær Liége, men det er uvist, om de to episoder kan kobles sammen.

Ifølge de belgiske myndigheder viste efterforskningen, at terrorcellen i Verviers havde planlagt et nært forestående angreb mod et endnu uoplyst mål i Belgien.

Ifølge hjemmesiden dh.be fandt politiet fire kalashnikovs samt politiuniformer og produkter til fremstilling af bomber.

»Gruppen var langt med at forberede et terrorangreb i stor stil. Da politiet slog til her til aften, åbnede de mistænkte øjeblikkeligt ild i flere minutter med automatpistoler, inden de blev neutraliseret. Heldigvis kom ingen politifolk noget til under aktionen,« sagde den offentlige anklager ved et pressemøde i Belgien ifølge tv-stationen VTM Nieuws.

To personer blev dræbt og en person blev hårdt såret. Herefter er trusselsniveauet i Belgien blevet hævet et niveau ved politi- og retsbygninger. Samtidig fortsætter efterforskningen af terrorcellen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.