Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi om anholdelser: Manchester-bombemands bror klargjorde bombeangreb

Salman Abedis lillebror og far er anholdt i Tripoli, oplyser libysk antiterrorpolitis talsmand.

Politibetjente ved Salman Abedis bopæl på Elsmore Road i Farrowfield, Manchester.
Politibetjente ved Salman Abedis bopæl på Elsmore Road i Farrowfield, Manchester.

Hashem Abedi, som er lillebror til den formodede gerningsmand bag et bombeangreb i Manchester, havde planlagt et angreb i den libyske hovedstad, Tripoli.

Det siger Libyens antiterrorpoliti (Rada), som har anholdt både Hashem Abedi, den formodede bombemand Salman Abedi og faren Ramadan Abedi.

Hashem Abedi skal ifølge libyske myndigheder have indrømmet, at han og broren var del af den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat.

Det skriver Rada i en meddelelse på Facebook.

Lillebroren var ifølge politiet »tydeligvis bekendt med detaljerne i terrorhandlingen«, skriver politistyrken i det nordafrikanske land.

»Vi har beviser på, at han og broren var involveret med Daesh (Islamisk Stat). Vi har fulgt ham i mere end halvanden måned,« siger Rada-talsmand Ahmed Bin Salem.

Hashem Abedi, som er født i 1997, blev anholdt tirsdag aften. Han kom til Tripoli fra Storbritannien 16. april, oplyser libysk politi.

Ramadan Abedi blev anholdt uden for sit hjem i Tripoli-forstaden Ayn Zara onsdag eftermiddag. Et vidne fortæller, at han blev lagt i håndjern og kørt væk.

Ahmed Bin Salem har ikke givet nogen forklaring på farens anholdelse.

Den ekstremistiske gruppe har via eget nyhedsmedie hævdet, at gruppen står bag angrebet i Manchester mandag aften, da 22 personer blev dræbt.

Flere end 60 andre blev såret, da en bombe - ifølge britisk politi Salman Abedis - gik af under afslutningen af en koncert i Manchester Arena.

Foto, der er sluppet ud via efterretningskilder til New York Times, viser ifølge eksperter, at bomben var designet til at forårsage maksimal skade.

Ud fra disse efterretningsfoto ser det ud til, at gerningsmanden havde en detonator.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.