Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi: Mistænkt for lastbilsangreb skulle udvises af Sverige - endnu en mistænkt anholdt

Ifølge de svenske myndigheder stod den 39-årige mand, der er mistænkt for at stå bag fredagens angreb, til at blive udvist af Sverige.

epa05898706 People leave flowers on a police van outside Ahlens department store following the 07 April terror attack in central Stockholm, Sweden 09 April 2017. A hijacked beer truck ploughed into pedestrians on Drottninggatan and crashed into Ahlens department store, killing four people, injuring 15 others late 07 April 2017. EPA/JONAS EKSTROMER SWEDEN OUT
epa05898706 People leave flowers on a police van outside Ahlens department store following the 07 April terror attack in central Stockholm, Sweden 09 April 2017. A hijacked beer truck ploughed into pedestrians on Drottninggatan and crashed into Ahlens department store, killing four people, injuring 15 others late 07 April 2017. EPA/JONAS EKSTROMER SWEDEN OUT

Den 39-årige mand fra Usbekistan, der mistænkes for at stå bag fredagens angreb i Stockholm, stod til at blive udvist af Sverige. Det oplyser ledende politifolk på et pressemøde i Stockholm søndag eftermiddag.

Den mistænkte mand havde i 2014 ansøgt om opholdstilladelse i Sverige, men ansøgningen blev afvist i sommer. Det svenske rigspoliti oplyser, at den mistænkte i december 2016 fik fire uger til at forlade landet. Det besluttede den svenske udlændingestyrelse. Fra februar 2017 overgik sagen til politiet, da den mistænkte ikke havde forladt landet.

Svenske medier har beskrevet, at den mistænkte har sympatiseret med Islamisk Stat på de sociale medier. Det bekræfter politiet på pressemødet:

»Vi ved, at den mistænkte havde udtrykt sympati for Islamisk Stat og andre ekstremistiske organisationer,« siger en af politiets talsmænd ifølge Ritzau.

Jan Evensson, politichef i Stockholm, siger, at mistanken mod den 39-årige er blevet styrket, og at efterforskningen går godt. Politiet ville ikke udtale sig om, hvorvidt den 39-årige mand har gjort nogle indrømmelser.

Den svenske anklagemyndighed bekræfter i en pressemeddelelse, at politiet har anholdt endnu en person i forbindelse med angrebet i Stockholm. Ifølge Dagens Nyheter blev personen anholdt kl. 08.45 søndag morgen og er nu varetægtsfængslet. Politiet bekræfter, at anholdelsen fandt sted søndag morgen.

Politiet har indtil nu gennemført omkring 500 afhøringer i forbindelse med angrebet i Stockholm. Syv personer er blevet hentet ind til afhøringer. Søndag er »knap fem« stadig tilbageholdt, oplyser politiet. Jan Evensson meddeler også, at politiet har modtaget beviser til deres efterforskning:

»Vi har over 40 digitale beviser - først og fremmest filmoptagelser, som vi har modtaget.«

Flere medier har beskrevet, at der blev fundet en hjemmelavet bombe i lastbilen. Politiet har bekræftet, at der var en mistænkelig genstand i køretøjet. Nu meddeler politiet, at »der var materiale, der kunne samles til en farlig genstand.«

Angrebet fredag eftermiddag, hvor en lastbil torpederede ind i en menneskemængde, dræbte fire mennesker og efterlod 15 såret. Politiet kan nu oplyse, at alle ofre for angrebet er blevet identificeret, og deres pårørende er blevet informeret. Et af ofrene var fra Belgien, en var brite og to var svenske.

Ti mennesker er stadig indlagt på hospitalet. Fire ligger på intensiv, mens seks er lettere såret.

Politiet har styrket bevogtningen af en række offentlige pladser, og efterforskningen fortsætter for fuld kraft, hvor blandt andet sikkerhedspolitiet Säpo, politiet og antiterrorenheden er involveret.

Opdateres..

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.