Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi gør gigantisk narkofund i kloster og anholder munke

Efter fundet af 4,2 millioner metamfetamin-piller i et kloster i Myanmar har myndighederne anholdt tre munke.

Myndighederne i Myanmar har anholdt tre buddhistiske munke efter fundet af 4,2 millioner metamfetamin-piller, en granat og ammunition i et kloster.

De mange piller har en anslået værdi på omkring seks millioner dollar - svarende til godt 40 millioner kroner.

Det rapporterer Al Jazeera.

Ifølge Maung Maung Yin fra det lokale politi har en enhed fra narkopolitiet fundet yderligere 400.000 piller i en af munkenes biler.

I en erklæring fra Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, oplyser hun, at der også blev fundet 769 dollar - eller 5360 kroner - i bilen.

Politiet anholdt den ene af munkene i den nordlige stat Rakhine søndag, efter myndighederne havde modtaget et tip om, at munken var ved at fragte en ulovlig last væk i sin bil.

De to andre munke blev anholdt i byen Maung Daw, efter politiet havde koblet dem til narkofundet.

Politibetjenten Kyaw Mya Win understreger, at der er tale om en helt enestående sag.

- Dette er ikke en normal sag, og da vi blev underrettet om, at munkene var blevet anholdt, blev vi alle meget chokeret, siger han.

Også ministeren for religiøse anliggender i landet er overrasket over sagen.

- Nu sker der det med munkene, at de bliver nødt til at opgive deres munkeskab med det samme og stillet for en domstol som helt almindelige mennesker, siger ministeren, Soe Min Tue.

Myanmar er en stor producent af metamfetamin, der ofte bliver smuglet fra den nordøstlige del af landet til dets nabolande.

Samtidig er Myanmar verdens næststørste producent af opium.

Metamfetaminpiller er ifølge Al Jazeera enormt populære i Asien blandt både velhavende diskoteksgæster til udmattede timelønnede arbejdere med lange vagter.

Sidste år konfiskerede politiet i Myanmar 98 millioner stimulerende piller. Det var rekordmange og næsten en fordobling i forhold til de 50 millioner, der blev konfiskeret i 2015.

Antallet af narkosigtelser steg samtidig 50 procent fra 2015 til 13.500 i 2016. Ifølge politiet afspejler de mange sigtelser væksten i den lokale narkohandel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.