Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi anholder nordkoreansk mand efter drab på leders bror

Malaysisk politi har anholdt en mand fra Nordkorea i sag om drab på Kim Jong-uns halvbror. Fire er nu anholdt.

Kim Jong-nam var på vej til Macau, da han angiveligt blev snigmyrdet af to kvinder i den internationale lufthavn i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, mandag aften. Scanpix/Manan Vatsyayana
Kim Jong-nam var på vej til Macau, da han angiveligt blev snigmyrdet af to kvinder i den internationale lufthavn i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, mandag aften. Scanpix/Manan Vatsyayana

Malaysisk politi oplyser lørdag, at det har anholdt en mand fra Nordkorea i forbindelse med sagen om drabet på den nordkoreanske leder, Kim Jong-uns, halvbror, Kim Jong-nam.

Den anholdte er blevet identificeret som en nordkoreansk statsborger født i 1970. Han blev anholdt fredag aften i staten Selangor på den malaysiske halvø Malacca.

Dermed er antallet af anholdte i den spektakulære sag oppe på fire.

Den 45-årige Kim Jong-nam var mandag aften på vej til det kinesiske spillemekka Macau, da han angiveligt blev snigmyrdet af to kvinder i den internationale lufthavn i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Ifølge malaysisk politi sprøjtede kvinderne en form for væske i ansigtet på ham, da han ventede på at boarde sit fly.

Kim Jong-nam henvendte sig til personalet på grund af stærke smerter.

Personalet sørgede for, at han kom under medicinsk behandling i lufthavnen, men han døde i ambulancen på vej til hospitalet.

Kilder fra både den sydkoreanske og amerikanske regering mener, at de to kvinder, der omtales som "agenter", udførte drabet på vegne af styret i Nordkorea.

Tilsyneladende er gerningspersonerne blevet fanget af overvågningskameraer i lufthavnen. Torsdag blev en kvinde fra Vietnam samt en indonesisk kvinde og hendes kæreste anholdt i forbindelse med sagen.

Kim Jong-nam og Kim Jong-un delte ikke samme mor.

Efter at være vokset op i Pyongyang blev Kim Jong-nam som otteårig flyttet til Moskva, hvor han boede sammen med sin mor, den sydkoreanske skuespiller Song Hye-rim. I slutningen af 1980'erne vendte han hjem til Nordkorea.

Kim Jong-nam var for mange år siden udset til at gå i sin far, Kim Jong-ils, fodspor, men han faldt i unåde og havde siden 2001 levet i eksil i udlandet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.