Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Polen indgår historisk våbenhandel med USA

Polens præsident: Dette er Polens indføring i højteknologiske våben og moderne forsvar.

Polens præsident, Andrzej Duda (tv), der her giver håndtryk til den amerikanske ambassadør i Polen, Paul W Jones, siger, at Polen med en ny stor våbenhandel er blevet indført i en helt ny højteknologisk og moderne verden af våben og forsvar. Scanpix/Janek Skarzynski
Polens præsident, Andrzej Duda (tv), der her giver håndtryk til den amerikanske ambassadør i Polen, Paul W Jones, siger, at Polen med en ny stor våbenhandel er blevet indført i en helt ny højteknologisk og moderne verden af våben og forsvar. Scanpix/Janek Skarzynski

Warszawa. Polen indgik onsdag den største våbenhandel i landets historie. Ifølge Reuters skete det med underskrivelsen en aftale med USA om at købe Raytheon Companys Patriot missil forsvarssystem for 4,75 milliarder dollar (omkring 29 milliarder kroner).

Det er et vigtigt skridt, der skal modernisere landets militær over for et mere konfrontationssøgende Rusland.

- Dette er et usædvanligt og historisk øjeblik. Dette er Polens indføring i en helt ny højteknologisk og moderne verden af våben og forsvar, sagde Polens præsident, Andrzej Duda, da han underskrev aftalen ved en ceremoni.

Nato-landet Polen har accelereret bestræbelserne på at få moderniseret landets nedslidte og forældede forsvar, efter at Rusland har annekteret Krim.

To tredjedele af Polens våben er fra den kolde krigs tid, da landet indgik i den sovjetledede warszawapagt.

Den russiske viceudenrigsminister, Vladimir Titov, sagde i november, at Patriot missiler er "en del af en amerikansk plan om at omringe Rusland med missilforsvarssystemer under påskud af at svare igen på opdigtede trusler mod sikkerheden".

Den omfattende våbenhandel sker efter masseudvisninger af russiske diplomater fra USA og en række europæiske lande - deriblandt Polen - som reaktion på et nervegiftangreb på den tidligere dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter den 4. marts i Salisbury i England.

De første leveringer af det avancerede jord-til-luft missilsystem, der er designet som forsvar mod fly, krydsermissiler og ballistiske missiler, ventes i 202.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.