Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pirater overtager Island med direkte demokrati og Robin Hood-magt

Næsten halvdelen af islændingene vil stemme på Piratpartiet, som vil vende fuldstændigt op og ned på det politiske system i kølvandet på Panama-skandalen. Berlingske har talt med piraternes forkvinde.

Piratpartiets islandske talskvinde, Birgitta Jonsdottir, er for alvor kommet i søgelyset. Foto: Sigtryggur Johannsson
Piratpartiets islandske talskvinde, Birgitta Jonsdottir, er for alvor kommet i søgelyset. Foto: Sigtryggur Johannsson

Det historiske læk fra Panama, de såkaldte Panama papers, har rystet hele verden. Men ingen steder, har de haft større konsekvenser end i Island.

Efter det kom frem, at statsminister Sigmundur Gunnlaugsson havde skjult en familieformue på mange millioner kroner, måtte han gå af. Han klamrede sig dog magten og forlod først taburetten efter massive folkelige protester og den største demonstration i landets historie.

Nu er han gået af, og der er udskrevet tidlig valg, som skal afholdes i efteråret. Valget kan ende med at sende endnu større chokbølger igennem islandsk politik, end den forgangne uge har gjort. Piratpartiet, som egentlig mere er en del af en international bevægelse, står til at få næsten halvdelen af stemmerne og at indtage regeringskontorerne.

Partiet er imod traditionelle strukturer og stærke ledere, men har alligevel set sig nødsaget til at udpege en talsperson. Hun hedder Birgitta Jonsdottir og beskriver den politiske situation i Island som »meget usikker og præget af stor mistillid«.

»Jeg har lige læst, at 55 procent af vælgerne har meget lidt tillid til regeringen, og at kun 14 procent har tillid til den. Vi mener, at det er tvivlsomt, om finansministeren er i stand til at lede landet i ly af Panama-skandalen, som han selv er indblandet i. Der kan også være flere i regeringen, der har penge gemt, som vi ikke ved af endnu,« siger hun.

Hvad mener du, at jeres popularitet siger om islændingenes tillid til politikerne?

»Det virker som om, at folk er begyndt at forstå, at politikere ikke holder det, de lover, selv om de optræder i flotte jakkesæt og kommer fra professionelle partier. Jeg tror, at folk tror på, at vi repræsenterer en fælles vision for direkte demokrati og for, hvordan vi kan få det nye Island, som vi blev lovet efter finanskrisen,« siger Birgitta Jonsdottir.

Vil tage magten fra de magtfulde

Men hvad er det egentlig, Piratpartiet vil?

»Vi vil have direkte demokrati og give indflydelsen til borgerne. Når folk spørger mig, om jeg vil være statsminister, så siger jeg til dem, at statsministeren bare skal være en administrator, der skal sikre, at ministerierne arbejder i fællesskab for folket. Den virkelige magt skal ligge i parlamentet, hvor der skal være fuldkommen gennemsigtighed, sådan at folk kan se, hvordan love bliver udformet, og hvem de bliver udformet af. Vi prøver at ændre på magtbalancen,« siger Birgitta Jonsdottir.

»Navnet Piratpartiet er lidt usædvanligt, men vi sammenligner os med Alternativet i Danmark. Jeg synes, at den energi, der er omkring Alternativet og deres fokus på at inddrage borgerne, ligner os meget.«

Du har tidligere sagt, at Piratpartiet er et Robin Hood-parti. Hvad vil det sige?

»Vi vil tage magten fra de magtfulde og give den til folket. Vi gør det med en ny grundlov, hvor ti procent af befolkningen kan bremse lovgivning, som de ikke synes om, og hvor to procent af befolkningen kan fremsætte et lovforslag i parlamentet. Tag den nuværende situation: Folket ville have et nyvalg med det samme, men de kunne ikke gøre andet end at håbe, at præsidenten ville lytte til det,« siger Birgitta Jonsdottir.

Folk er trætte af at blive skuffet

Det er naturligt, at politikere lover en masse og er idealistiske, som I er. Men når de så kommer til magten, skal de indgå kompromiser og kommer til at skuffe vælgerne. Er du ikke bange for det?

»Vi er så utroligt opmærksomme på, at der er en risiko for det. Derfor har jeg arbejdet på at lave bindende aftaler med mulige koalitionspartier, sådan at vi har en klar aftale om, hvad det er, vi præcis vil arbejde for sammen. Det betyder, at alle kompromiser skal lægges frem på forhånd. De forhandlinger, der normalt sker bag lukkede døre blandt partier efter et valg, skal altså foregå inden valget. Jeg synes, det er en meget sundere måde at gøre det på, for folk er så trætte af at blive skuffede af politikere, der bryder løfte efter valget. Men jeg kan ikke love folk, at de ikke bliver skuffede over os, for jeg har ingen anelse om, hvordan tingene vil udfolde sig, men vi vil gøre vores bedste,« siger Birgitta Jonsdottir.

Ingen plads til stærke ledere

Men hvordan kan folk stole på, at I ender med at være anderledes end alle andre politikere?

»Vi har en meget stærk platform for direkte demokrati i stedet for en fra toppen og ned tilgang. Vi har ikke det traditionelle lederskab, men en fælles ledelse, selv om både lokale og globale medier forsøger at fremstille mig som partiformand. Det lader til at være den globale norm at have ledere, og dér er det bare, jeg siger, at vi er nødt til at lære, at vi ikke længere har brug for stærke ledere, men har brug for at være stærke sammen. Vi har skabt nogle strukturer internt i partiet, så vi forhindrer nogen af os i at blive en absolut magt,« siger Birgitta Jonsdottir.

Hvis vi holder os til nogle traditionelle politiske termer, hvilke af de følgende vil du så sætte på Piratpartiet: Er I socialister, revolutionære, liberalister, kommunister eller anarkister?

»Ingen af delene. Vi er noget helt nyt. Vi vil have direkte demokrati og ægte demokrati, hvor man har adgang til alle informationer, sådan at man kan træffe beslutninger på oplyste grundlag. Men vi leder primært efter måder at forbedre de systemer, som vores demokrati allerede er bygget op omkring. Så vi er måske i virkeligheden et semi-teknokratisk parti,« siger Birgitta Jonsdottir.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.