Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pigesmykke fundet i kz-lejren Sobibor med mulig forbindelse til Anne Frank

I den nazistiske dødslejr Sobibor har arkæologer fundet et vedhæng til en halskæde fra en ung pige Karoline Cohn. Pigen var fra Frankfurt ligesom Anne Frank og født næsten samtidig.

Vedhæng til halskæde der har tilhørt Karoline Cohn. På forsiden ståpr det hebraiske ord Mazel Tov, der betyder til lykke eller glædelig dag. Samt dateringen 3. juli 1929. EPA/YAD VASHEM / ISRAEL ANTIQUITIES AUTHORITY
Vedhæng til halskæde der har tilhørt Karoline Cohn. På forsiden ståpr det hebraiske ord Mazel Tov, der betyder til lykke eller glædelig dag. Samt dateringen 3. juli 1929. EPA/YAD VASHEM / ISRAEL ANTIQUITIES AUTHORITY

Når jøder blev tvunget ind i gaskamre af nazisterne, skulle de klæde sig nøgne først. Under dette afklædningsrum har arkæologer i kz-lejren Sobibor fundet bl.a. smykker fra ofrene, som man mener er faldet ned mellem revner i gulvet, og derfor først opdaget nu. På et vedhæng fra en halskæde står det hebraiske ord Mazel Tov og datoen 3. juli 1929.

Mazel Tov betyder til lykke eller glædelig dag. Forskere har på lister over holocaust-ofre med stor sandsynlighed identificeret vedhængets ejer som Karoline Cohn, der var født i den tyske by Frankfurt ligesom Anne Frank og jævnaldrende med hende.

Anne Frank var født 12. juni 1929 og kom oprindelig også fra Frankfurt, men flyttede til Amsterdam med sine forældre. Anne Frank blev fanget og deporteret til kz-lejren Bergen-Belsen, hvor hun blev myrdet i begyndelsen af 1945 - blot 15 år gammel. Anne Frank havde en halskæde med vedhæng, der var næsten identisk med Caroline Cohns.

Karoline Cohn blev deporteret til den jødiske ghetto i Minsk, hvorefter hendes skæbne er ukendt. I september 1943 blev Sobibor-lejren lukket ned og de sidste overlevende 2.000 jøder myrdet. Ialt blev ca. 300.000 mennesker myrdet i Sobibor, hvoraf de fleste var jøder. Lejren lå i det besatte Polen.

Arkæologer har i ti år gravet i Sobibor og fundet fundamentet til gaskamrene, toglinjens endestation i lejren og en række personlige ejendele fra ofrene, herunder flere smykker. Karoline Cohns smykke har på bagsiden det hebraiske bogstav H, der symboliserede gud og tre stjerner.

Forskerne leder nu efter slægtninge til Karoline Cohn, der kan kaste lys over hendes skæbne og evt. forbindelse til Anne Frank.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.