Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Peru vil af med Rio de Janeiros mest kendte vartegn

En kæmpe Kristusfigur i udkanten af Lima, der blev opført som led i et brasiliansk entreprenørfirmas bestikkelse, skal væk, kræver både meningsdannere og almindelige peruanere.

Arkivfoto. En kæmpe Kristusfigur i udkanten af Lima, der blev opført som led i et brasiliansk entreprenørfirmas bestikkelse, skal væk, kræver både meningsdannere og almindelige peruanere.
Arkivfoto. En kæmpe Kristusfigur i udkanten af Lima, der blev opført som led i et brasiliansk entreprenørfirmas bestikkelse, skal væk, kræver både meningsdannere og almindelige peruanere.

Katolicismen er en rummelig religion. Eksempelvis findes der mere eller mindre officielle skytshelgener for både ludere og lommetyve. Men at have en 37 meter høj kristusfigur stående som monument over systematisk korruption er alligevel for meget af det gode, mener mange peruanere.

Figuren er en kopi af Rio de Janeiros berømte vartegn, der våger over den brasilianske storby fra toppen af Corcovado-bjerget. Placeret på et højdedrag i udkanten af Lima var »El Cristo del Pacífico« (Stillehavets Kristus) tiltænkt samme funktion i forhold til den peruanske hovedstad. Lige siden tidligere præsident Alan García i 2011 fik den stillet op fra den ene dag til den anden og uden at tage de lokale myndigheder med på råd, har meningerne imidlertid været delte.

Mens nogle betegner kæmpestatuen, der er opført i et glinsende plastikmateriale, som kitschet og grim, finder andre den upassende i et ikke-konfessionelt land. Samtidig – og ikke mindst – gav mistanker i forbindelse med finansieringen omgående figuren øgenavne som »El Cristo de la Corrupción« og – med et finurligt ordspil i forhold til originalen på Corcovado – »El Cristo de lo Robado« (Kristus af det, som blev stjålet).

Med god grund, har det vist sig. Det brasilianske entreprenørfirma Odebrecht, som donerede ikke færre end seks mio. kr. til projektet, var nemlig ikke kun drevet af fromme motiver.

Topledere i byggemastodonten, der sidder fængslet i forbindelse med den gigantiske korruptionsskandale omkring Brasiliens statslige energiselskab, Petrobras, indrømmede for nogle uger siden, at de også uden for hjemlandet systematisk har bestukket sig frem. I Perus tilfælde blev beslutningstagere fra 2005 til 2014 smurt med i alt godt 200 mio. kr. til gengæld for opgaver med at bygge veje og metrolinjer.

Ekspræsidenterne Alejandro Toledo og Ollanta Humala er under efterforskning. Samtidig står det klart, at Alan Garcías kristusfigur var en del af betalingen, hvilket har gjort den – endnu mere – upopulær i såvel sociale som traditionelle medier.

»Denne »Vorherre af Returkommissionerne«, hvis åbne arme ikke symboliserer velsignelse men bestikkelse, skal sendes tilbage (til Odebrecht),« kræver Franco Giuffra i avisen El Comercio og får opbakning af kolumnistkollegaen Alejandra Cruz, der i La República skriver:

»Det er den bedste løsning. Hvis vi brænder den, vil det forurene, og sender vi den til genbrug, scorer politikerne sikkert bare kassen på at lave den om til balloner.«

Martin Tønner er Berlingske korrespondent i Sydeuropa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.