Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pensioneret pave kæmpede mod vatikansk homolobby

Ikke alle støttede ekspave Benedikt i Vatikanet, afslører han i ny erindringsbog.

Var pave Benedikt 16. ved at blive væltet af en homolobby? Nu bog giver svaret. Reuters/Tony Gentile
Var pave Benedikt 16. ved at blive væltet af en homolobby? Nu bog giver svaret. Reuters/Tony Gentile

Det er ikke altid nemt at være Guds stedfortræder.

I hvert fald ikke ifølge den pensionerede pave emeritus Benedikt 16., der udkommer med sine erindringer til efteråret.

Under sin embedsperiode måtte overhovedet for den romersk-katolske kirke blandt andet udkæmpe en magtkamp med en "homolobby" i Vatikanet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. De citerer den italienske avis Corriere della Sera, som har læst erindringsbogen.

Allerede da Benedikt 16. abdicerede i 2013, gik der rygter om, at et netværk, som var "forenet af seksuel orientering", havde afpresset paven til at trække sig.

Vatikanet affejede dengang meldingerne som sladder.

Men selv om Benedikt 16. fastholder, at han selv valgte at gå på pension, løfter han i sine erindringer lidt af sløret omkring "homolobbyen".

Gruppen, der angiveligt bestod af fire til fem personer i Vatikanet, forsøgte ifølge Benedikt 16. at påvirke den katolske kirkes strenge holdning til homoseksuelle.

Men, fortæller han, så lykkedes det ham dengang at "bryde den magtfulde gruppe op".

Til trods for at Benedikt 16. vandt over "homolobbyen", går den pensionerede pave næppe over i historiebøgerne som en stærk leder i Vatikanet.

Tiden op til hans tilbagetræden var præget af skandale.

Blandt andet offentliggjorde pavens butler en række af pavens personlige breve og andre fortrolige dokumenter, som angiveligt afslørede korruption og magtkampe inden for Vatikanets mure.

Ifølge avisen Corriere della Serra erkender Benedikt 16. da også i sine erindringer, at han manglede beslutsomhed som leder.

Resten af pavens erindringer kan læses i bogen, der udkommer 9. september 2016 og bærer den engelske titel "The Last Conversations".

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.