Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Penge til Lomborg-tænketank skaber vrede i Australien

Den konservative australske premierminister, Tony Abbott, beskyldes for at have presset oprettelsen af en tænketank ledet af Bjørn Lomborg igennem over for et universitet.

En bevilling til at ansætte Bjørn Lomborg som adjungeret professor og leder af det nyoprettede Australia Consensus Center ved University of Western Australia har skabt røre og vrede blandt universitetsfolk og visse politikere i Australien. Tænketanken skal samarbejde med Lomborgs center, Copenhagen Consensus Center, og skal lave analyser af, hvordan Australien kan få mest social værdi ud af investeringerne.
En bevilling til at ansætte Bjørn Lomborg som adjungeret professor og leder af det nyoprettede Australia Consensus Center ved University of Western Australia har skabt røre og vrede blandt universitetsfolk og visse politikere i Australien. Tænketanken skal samarbejde med Lomborgs center, Copenhagen Consensus Center, og skal lave analyser af, hvordan Australien kan få mest social værdi ud af investeringerne.

SYDNEY/KØBENHAVN: »Oprørende«, »katastrofalt«, »en tilsmudsning af vores rygte«.

Kritikerne har ikke lagt fingrene imellem, efter at den omdiskuterede danske debattør og ph.d. Bjørn Lomborg for alvor har gjort sit indtog på den politiske og akademiske scene i Australien.

Først med udnævnelsen som medlem af en rådgivergruppe vedrørende ulandsstøtte, der skal referere til udenrigsminister Julie Bishop fra det konservative Liberal Party, og senest som adjungeret professor og leder af det nyoprettede Australia Consensus Center ved University of Western Australia, UWA, i Perth.

Centret beskrives som en tænketank og skal samarbejde med Bjørn Lomborgs center, Copenhagen Consensus Center, og videreføre de metoder, Lomborgs center bruger. Tænketanken skal lave analyser af, hvordan Australien kan få mest social værdi ud af de investeringer, landet skal gøre de kommende 15 år. Regeringen støtter desuden tænketanken med fire mio. australske dollar (ca. 22 mio. kr.) over fire år. Reaktionerne på udnævnelsen af Bjørn Lomborg har ikke ladet vente på sig.

»Jeg synes, at det er oprørende, at den samme regering, som vil fjerne milliarder af dollar i støtte fra universiteterne, kan finde millioner af dollar til denne miskrediterede statistiker, som falbyder løgne,« udtalte miljøordfører for Det Grønne Parti, Larissa Waters, forleden til avisen The Sydney Morning Herald.

Også de ansatte på UWA er vrede over oprettelsen af den nye tænketank. Professor Sarah Dunlop, leder af universitets The School of Animal Biologi, stiller i et brev til universitetets ledelse spørgsmålstegn ved, om Bjørn Lomborg har de rette kvalifikationer til at blive udnævnt som adjungeret professor, og om den økonomiske støtte til tænketanken er blevet givet på et korrekt grundlag.

»Skolen vil derfor gerne vide, hvordan processen med at udnævne dr. Lomborg forløb, og om kvaliteten af hans tidligere forskning er blevet taget med i overvejelserne. Desuden ser det ud til, at de fire millioner dollar er blevet givet til tænketanken uden en grundig, uafhængig kollegial bedømmelse. Det har fået vores ph.d.-studerende til at frygte, at deres resultater som dimittender fra universitetet vil blive besmudset. En af vores internationale fellows har allerede forladt universitetet i protest,« skriver Sarah Dunlop.

Abbott skubbede på

Der hersker forvirring om, hvordan tænketanken er endt med at blive en realitet på det australske universitet. I sidste uge udtalte en talsmand for uddannelsesminister Christopher Pyne:

»Regeringen bidrager med omkring en tredjedel af centrets samlede midler baseret på et forslag fremlagt af University of Western Australia og dr. Lomborgs organisation.«

Det fik formanden for National Tertiary Education Union, fagforeningen for akademiske ansatte, Jeannie Rea, til at opfordre Christopher Pyne til at gå af som minister. I et cirkulære, som blev uddelt til ansatte på UWA, så de kunne være klædt på til at svare på spørgsmål fra medierne, stod der dog, at »UWA blev kontaktet af regeringen omkring etableringen af centret«.

Torsdag kunne Fairfax Media via flere anonyme kilder afsløre, at det var premierminister Tony Abbott og hans kontor, der havde presset på for at få tænketanken oprettet og støttet af regeringen.

»Undervisningsministeren havde slet ikke noget at gøre med ideen om tænketanken,« udtalte en anonym kilde til Fairfax Media, mens en anden anonym kilde sagde, at »Christopher Pyne var blevet korsfæstet for en andens beslutning«.

Bjørn Lomborg har stærke forbindelser til den australske regering. I november havde handelsminister Andrew Robb, også fra det konservative Liberal Party, et møde med Lomborg, hvor han senere skrev på det sociale medie Twitter:

»Havde en god snak med Bjørn Lomborg om, hvordan styrket handel kan udrydde fattigdom.«

Med tweetet var uploadet et foto, hvor de to mænd står side om side. I marts blev Lomborg som tidligere nævnt medlem af udenrigsminister Julie Bishops rådgivergruppe. Og premierminister Tony Abbott roste i sin bog, »Battlelines« fra 2009, Bjørn Lomborg og citerede ham i bogen.

Lomborg tager kritik med sindsro

Hovedpersonen selv bekræfter over for Berlingske at have mødt Tony Abbott »to gange de seneste fem år« samt at have henvendt sig til landets regering med henblik på »at lave noget sammen«, men Bjørn Lomborg afviser samtidig kategorisk, at hans udnævnelse som adjungeret professor er politisk motiveret.

Og kritikken fra det akademiske miljø i Australien tager han med sindsro:

»Det virker sådan lidt underligt, at der bliver sådan et postyr. Vi kommer med muligheden for at tale med hundredvis af verdens førende forskere, mange nobelpristagere, og sige noget om, hvordan verden kan bruge sine penge allerbedst til at hjælpe. Det, kunne man måske godt bare tro, at folk synes, var fedt,« siger Bjørn Lomborg. Om den personlige kritik fra Larissa Waters siger han:

»Selvfølgelig er det ikke alle, der kan lide os. Og det er da klart, at man bliver sur, for man vil da ikke have, at nogen går ud og vurderer, at ens favoritprojekter måske i virkeligheden ikke er så effektive. Men verden har bare enormt meget brug for, at nogen siger det. Ellers ender vi med at bruge pengene der, hvor det føles rart og ser godt ud på TV – i stedet for der, hvor de rent faktisk gør mest godt«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.