Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pegida-stifter efterforskes efter Hitler-selfie

Hitler-selfie og stærkt nedsættende beskrivelser af flygtninge skaber problemer for Pegidas grundlægger Lutz Bachmann.

Pegidas grundlægger Lutz Bachmann
Pegidas grundlægger Lutz Bachmann

BERLIN: Pegida-bevægelsen, der hver mandag demonstrerer i Dresden mod »islamiseringen« af Europa, erklærer sig imod racisme og ekstremisme af enhver slags. Nu skaber en selfie af Pegidas grundlægger, Lutz Bachmann, der poserer som Adolf Hitler, og stærkt nedsættende kommentarer på Facebook om flygtninge, intern kritik.

Lutz Bachmann forklarer fotoet, hvor han ses med vandkæmmet sideskilning og et lille overskæg, som en morsomhed, som han tog hos sin frisør i forbindelse med udgivelsen af den tyske bestsellerroman »Er ist wieder da«, der er en satire på Hitlers genkomst. Men Rene Jahn, der er med i Pegida-ledelsen, trækker grænsen her.

»Sagen om Hitler-billedet må have konsekvenser. Det går overhovedet ikke. Sådan noget vil jeg ikke have med at gøre,« siger han til avisen Bild.

SPDs formand, vicestatsminister Sigmar Gabriel, siger til Bild, at den, der indenfor politik maskerer sig som Hitler enten er »idiot eller nazist«. Han opfordrer alle til at overveje, om de vil løbe efter den slags »rottefangere«.

Lutz Bachmann er i øjeblikket under politibeskyttelse, fordi der ifølge de tyske myndigheder er begrundet mistanke om, at islamistiske terrorister har planlagt et attentat på ham. Derfor blev denne mandags Pegida-demonstration i Dresden forbudt.

Lutz Bachmann har i stedet opfordret til, at man deltager i den såkaldte Legida-demonstration i Leipzig. Her venter myndighederne op til 40.000 Legida-demonstranter og endnu flere moddemonstranter. Ialt op til 100.000 personer. Der er lagt op til én af de største politiaktioner i det forenede Tysklands historie for at holde demonstranterne adskildt.

Indlæg på Facebook skrevet under navnet Lutz Bachmann kan vise sig mere alvorlige end fotoet, hvis de viser sig at være skrevet af ham. Pegida erklærer sig i sit program imod modtagelsen af økonomiske flygtninge, men skriver, at Tyskland skal tage imod krigsflygtninge. I posteringer fra september 2014 omtales flygtninge som kvæg, snavs og affald, og det påstås, at der ikke findes ægte krigsflygtninge i Tyskland.

Ægtheden af og ophavsmanden til posteringerne er ikke bekræftet. Anklagemyndigheden i Dresden efterforsker sagen, der beror på en anklage om folkehetz. Pegidas talsmand, Kathrin Oertel, siger til nyhedsbureauet dpa, at man vil tale med Bachmann om posteringerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.