Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pegida fortsætter i andre tyske byer trods aflysning i Dresden

Anti-islam. Mandagens Pegida-march i Dresden forbydes af politiet efter mordtrussel,men der planlægges marcher i andre byer.

Pegida-sympatisører holder et billede i vejret af kanslor Anglea Merkel iført tørklæde under deres 12. march i Dresden 12. januar. Mandagens demonstration er aflyst
Pegida-sympatisører holder et billede i vejret af kanslor Anglea Merkel iført tørklæde under deres 12. march i Dresden 12. januar. Mandagens demonstration er aflyst

BERLIN: Selvom mandagens Pegida-march i Dresden er blevet forbudt af politiet på grund af en konkret terrortrussel mod demonstrationens ledelse, så fastholdes de islamkritiske demonstrationer i andre tyske byer som München, Berlin, Düsseldorf, Magdeburg og Saarbrücken.

Myndighederne i Dresden har forbudt alle offentlige forsamlinger under åben himmel mandag med henvisning til en konkret terrortrussel. Ifølge Pegida-talsmand Kathrin Oertel drejer det sig om en attentattrussel mod én af organisatorerne, Lutz Bachmann.

Ifølge politiets oplysninger er mulige gerningsmænd blevet opfordret til at blande sig med demonstranterne og begå et mord mod »en enkeltperson fra organisationsholdet fra Pegida«.

Forinden havde nyhedsmagasinet Der Spiegel rapporteret, at de tyske myndigheder har fået henvendelser fra fremmede efterretningstjenester om konkrete trusler mod Pegida og hovedbanegårdene i Berlin og Dresden. I Berlin har politiet tydeligvis forhøjet sikkerhedsberedskabet omkring banegården, skriver tyske medier.

Allerede lørdag henvendte politiet sig til Pegida-arrangørerne, som selv besluttede af aflyse marchen, der sidste mandag tiltrak 25.000 mennesker. Pegida accepterede politiets vurdering af, at det ikke ville være muligt at sikre deltagerne.

Aflysningen beklages af politikere og bruges af partiet Alternative für Deutschland til at angribe de andre partier, der har taget afstand fra demonstrationerne. Frauke Petry, der er formand for AfD i delstaten Sachsen, beskylder ifølge tv-stationen ARD de øvrige partier for at »skærpe situationen« med nedsættende kommentarer om Pegida. Hun kalder det samtidig en sørgelig dag for demokratiet, når »retten til forsamlingsfrihed bøjes af voldstrusler«.

De Grønnes ene formand, Anton Hofreiter, siger, at selvom de islamfjendtlige Pegida-demonstrationer er »modbydelige«, så skal myndighederne naturligvis sørge for, at de kan afholdes. Det liberale FDPs tidligere justitsminister, Sabine Leutheusser-Schnarrenberger, siger, at forbudet mod Pegida-demonstrationen er forståelig ud fra et sikkerhedshensyn, men undrer sig over, at politiet samtidig forbyder moddemonstrationerne for et åbent og kulørt Dresden.

I de øvrige tyske byer, hvor det tidligere er forsøgt at starte aflæggere af Pegida, har moddemonstrationerne været betydeligt større. Sidste mandag gik omkring 100.000 i moddemonstrationer Tyskland over.

Læs Berlingskes tysklandskorrespondent Jesper Thobo-Carlsens reportage fra Pegida-demonstrationen i Dresdsen i sidste uge her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.