Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Paven besøger græsk flygtninge-ø næste lørdag

Pave Frans' besøg på den græske ø Lesbos, hvor flygtninge og migranter er strømmet til, bliver 16. april.

Pave Frans havde torsdag besøg af den kroatiske premierminister Tihomir Oreskovic og dennes hustru, Sanja Oreskovic i Vatikanet.
Pave Frans havde torsdag besøg af den kroatiske premierminister Tihomir Oreskovic og dennes hustru, Sanja Oreskovic i Vatikanet.

Rom: Datoen for pave Frans' besøg på den græske ø Lesbos er netop blevet offentliggjort. Således besøger paven øen lørdag 16. april, oplyser Vatikanet torsdag.

Flygtninge fra Syrien, Irak, Afghanistan og andre af verdens krigs- og konfliktplagede lande ankommer fortsat i stort antal til de græske øer, og nu vil den katolske kirkes overhoved altså selv have et indtryk af situationen.

Besøget sker for at vise støtte til flygtningene og skabe opmærksomhed omkring Europas migrant- og flygtningekrise, oplyser Vatikanet.

Pave Frans har flere gange opfordret til, at folk viser sympati med de mange flygtninge, ligesom han har opfordret romerskkatolske kirker rundt om i Europa til at tage flygtningefamilier ind.

I påskedagene holdt paven en tale, der blandt andet rummede en skarp kritik af de europæiske ledere og en fordømmelse af Europas "ligeglade og bedøvede samvittighed" angående flygtninge og migranter.

Pavens første tur, efter at han blev indsat i embedet i 2013, gik til den italienske ø Lampedusa, der ligesom Lesbos har modtaget hundredtusindvis af flygtninge og migranter.

/ritzau/AFP/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.