Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsøgspatienter skal selv betale for deres cannabismedicin

Forsøg med medicinsk cannabis kommer til at koste de deltagende patienter små 3000 kroner om måneden.

Arkivfoto / JANEK SKARZYNSKI
Arkivfoto / JANEK SKARZYNSKI

Et flertal på Christiansborg vil give sklerosepatienter, rygmarvsskadede, patienter i behandling med kemoterapi og smertepatienter mulighed for at købe medicinsk cannabis efter nytår.

Men der kommer ikke til at følge noget tilskud med.

Sundhedsministeriet vurderer, at patienterne må betale 2790 kroner om måneden. Det skriver Politiken.

- Der ydes ikke tilskud efter sundhedslovens regler til cannabisslutprodukter omfattet af denne lov, står der i lovforslaget til rammerne for behandlingen.

Det møder kritik fra en række patientforeninger. Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm, siger til Politiken:

- Forsøget med medicinsk cannabis giver ingen mening med en egenbetaling på knap 3000 kroner om måneden.

- Der er tale om meget syge mennesker, hvoraf en stor del er på sygedagpenge, førtidspension eller andre overførselsindkomster.

- De kan ikke arbejde og har slet ikke råd til at betale så meget. Derfor vil de være tvunget til fortsat at kriminalisere sig selv for at dulme smerter og spasmer.

Også Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, er fortvivlet over prisen.

- En stor del af vores medlemmer, som er i målgruppen for ordningen, har været syge i mange år. De lever i et smertehelvede, og hvis de ikke allerede er ude af arbejdsmarkedet, så er de på vej.

- De fleste vil slet ikke have råd til en så høj egenbetaling. Det er kun de velhavende, der kan være med, siger hun til Politiken.

Forsøget er en udløber af en aftale mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, De Radikale og SF.

Partierne forventer, at omkring 1500 meget syge danskere vil komme med i forsøget. Der er tale om patienter, der ikke har tilstrækkelig gavn af andre former for medicin.

Sundhedsministeriet har tidligere oplyst, at der var "lagt op til 100 procents egenbetaling". Det har efterfølgende fået flere partier til at love at finde penge til et tilskud. Men det er altså ikke kommet med i lovforslaget.

Det er ikke lykkedes Politiken at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.