Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Partileder rammes af falske nyheder i fransk valgkamp

Den 39-årige Macron, som er favorit til at blive Frankrigs næste præsident, bagvaskes på russiske hjemmesider.

Paris. Den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron, der ifølge de seneste meningsmålinger er favorit til at vinde præsidentvalget i april og maj, bliver i stigende grad udsat for angreb og bagvaskelse i russiske medier.

»Russiske hjemmesider forsøger at hjælpe mere prorussiske politikere i Frankrigs valgkamp,« siger Richard Ferrand, der er generalsekretær i Macrons nystiftede parti "En Marche" (Fremad).

Det er første gang, at der fremsættes en sådan direkte beskyldning om russisk indblanding i fransk politisk fra et politisk parti i Paris.

Ferrand siger, at Rusland gerne ser den omstridte højrefløjspolitiker Marine le Pen ved magten. Ifølge Ferrand foretrækker Rusland også at se den konservative Francois Fillon vinde frem for centrumpolitikeren Macron.

Ferrand drager paralleller til det amerikanske præsidentvalg, hvor USA's efterretningstjenester afslørede indblanding fra Kreml.

»Amerikanerne opdagede det, men det skete for sent,« siger Ferrand.

Macron, som 39-år og tidligere økonomiminister, står i spidsen for en nyopstartet centrumbevægelse, der lover at forene en splittet nation.

Han vil samtidig forstærke forholdet mellem Frankrig og Tyskland og således styrke EU.

Macron og hans bevægelse "Fremad!" har fået uventet medvind i kampen for at blive Frankrigs næste præsident efter socialisten François Hollande.

Han langer kraftigt ud efter Marine Le Pen, som siger, at hun taler "på vegne af folket".

»De siger, at de taler i folkets navn. Men de er blot bugtalere. De taler på vegne af bitterhed,« siger han.

Et eksempel på den russiske propaganda er hjemmesiden Sputnik.

Hjemmesiden citerer for eksempel den franske parlamentariker Nicolas Dhuicq, som er Putin-tilhænger, for at kalde Macron "en marionet for USA's politiske og økonomiske elite."

Sputnik skriver videre, at "afsløringer" om Macrons privatliv snart vil blive offentliggjort.

Det sker efter, at Macron for nyligt blev tvunget til at afvise rygter om, at han skulle han have et udenomsægteskabeligt homoseksuelt forhold.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.