Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Paris-terrorist var asylansøger i Tyskland

Terroristen, der i sidste uge angreb franske politibetjente, kom fra et tysk asylcenter, hvor han er set med Islamisk Stat-fane. I 2014 udsatte han en kvinde for seksuelle krænkelser på et diskotek i Køln.

Et billede af Walid Salihi gjort tilgængeligt af tysk politi.
Et billede af Walid Salihi gjort tilgængeligt af tysk politi.

En dybt kriminel asylansøger, der i december forsvandt fra et tysk asylcenter og kort efter dukkede op i Paris for at slå uskyldige betjente ihjel for Islamisk Stat.

Sådan lyder det om den terrorist, der i sidste uge blev skudt og dræbt i Paris efter et angreb på franske politibetjente på årsdagen for terrorangrebet på satirebladet Charlie Hebdo.

Ifølge den tyske avis Die Welt, der citerer kilder i den tyske efterretningstjeneste, hedder terroristen Walid Salihi og kom første gang til Tyskland i 2013 efter flere års ulovligt ophold i Frankrig.

Under opholdet i Tyskland har Salihi været mistænkt for både narkohandel, overtrædelse af våbenlovgivningen og for seksuelle krænkelser af en kvinde på et diskotek i Køln i 2014. Tre gange har han afsonet domme i tyske fængsler, blandt andet for vold mod en hjemløs mand.

I august i år søgte han om asyl på et asylcenter i Recklingshausen. Ifølge magasinet Spiegel har han i september poseret med en fane med Islamisk Stats logo i asylcenteret. I december forsvandt han sporløst fra asylcenteret. Myndighederne vurderer, at han var alene om at planlægge og udføre angrebet i Paris.

Ifølge avisen Welt am Sonntag har manden under sit ophold i Tyskland identificeret sig som både syrisk, marrokansk og georgisk statsborger. Tysk kriminalpoliti har Salihi opereret med mindst syv forskellige identiteter. Tyske efterforskere arbejder i øjeblikket på højtryk for at fastslå hans sande identitet.

De seneste oplysninger om Salihi føjer sig til længere tids kritik af den mangelfulde registrering af asylansøgere i Tyskland. Efter overgrebene i Køln har den tyske regering annonceret planer om at stramme reglerne for udvisning af kriminelle asylansøgere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.