Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Paris-terrorist kædes sammen med endnu et skyderi

Gerningsmanden bag gidseltagningen i et jødisk supermarked i Paris og drabet på en politikvinde står angiveligt også bag et drabsforsøg på en motionsløber.

En mand, der hævdes at være Amedy Coulibaly, fremgår i en video, som florerer på islamistiske sociale fora. Screendump.
En mand, der hævdes at være Amedy Coulibaly, fremgår i en video, som florerer på islamistiske sociale fora. Screendump.

Amedy Coulibaly, en af gerningsmændene bag de seneste dages terrorhandlinger i Paris, kædes nu sammen med endnu et skyderi. Det skriver nyhedsbureau AP ifølge ABC News.

Onsdag har Amedy Coulibaly angiveligt skudt mod en motionsløber - dagen inden han slog en politikvinde ihjel i den franske hovedstad. Fredag stod han bag drabet på fire gidsler i et jødisk supermarked i Paris, inden han selv blev dræbt af franske specialstyrker.

Skyderiet mod motionsløberen fandt sted i Paris-forstaden Fontenay-aux-Roses på dagen, hvor terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo fandt sted.

Motionsløberen blev alvorligt såret under skyderiet, siger statsanklageren i Paris i en kort erklæring ifølge AP.

Statsanklageren meddeler samtidig, at man har fundet patronhylstre på stedet, hvor der blev skudt mod motionsløberen, som matcher det automatvåben, Amedy Coulibaly brugte under fredagens gidseltagning.

Amedy Coulibaly blev fredag slået ihjel blot få minutter efter, det franske politi skød og dræbte brødrene Chérif og Said Kouachi, der slog 12 personer ihjel i forbindelse med attentatet mod Charlie Hebdo.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.