Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Par med tre børn fri efter fem år som gidsler i Afghanistan

Canadisk-amerikansk par blev taget til fange under rejse i Afghanistan. Med hjælp fra Pakistan er de nu fri.

Arkivfoto. Parkistansk militær oplyser, at de har befriet en amerikansk familie, der har været holdt som gidsler i Afghanistan
Arkivfoto. Parkistansk militær oplyser, at de har befriet en amerikansk familie, der har været holdt som gidsler i Afghanistan

Islamabad. En amerikansk kvinde, hendes canadiske mand og parrets tre små børn er blevet løsladt, efter de i årevis har været holdt som gidsler af en militant gruppe med bånd til Taliban-bevægelsen.

Det oplyser amerikanske og pakistanske myndigheder torsdag.

Parret - Caitlin Coleman og Joshua Boyle - blev bortført for fem år siden under en rejse i Afghanistan. De har været tilbageholdt af Haqqani-netværket i Pakistan.

Den amerikanske kvinde var gravid, da de blev taget til fange. Hun fødte sit første barn i fangenskab og i løbet af de næste år fulgte to børn mere.

Alle fem i familien er blevet frigivet, oplyser amerikanske embedsmænd.

USA's præsident, Donald Trump, bekræfter i en meddelelse, at familien er befriet. Samtidig roser han Pakistans regering for samarbejdet omkring frigivelsen.

Det er »et tegn på, at landet imødekommer USA's ønsker om, at det gør mere for at sørge for sikkerheden i regionen«, siger præsidenten.

Han tilføjer, at han håber at se flere eksempler på den type samarbejde fremover.

Pakistans militær sagde kort forinden i en meddelelse, at pakistanske soldater har sikret fem vestlige gidslers frigivelse efter fem års fangenskab.

Militæret sætter ikke navn på de frigivne gidsler. Men tre unavngivne pakistanske embedsmænd bekræfter, at det er familien Coleman-Boyle.

Det pakistanske militær tilføjer, at amerikanske efterretningstjenester har fulgt gidslerne i nogen tid og opdagede, at de onsdag var blevet flyttet over grænsen ind i Pakistan.

Parret var i sommeren 2012 taget på en længere rejse, der bragte dem til Rusland, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgistan og derpå Afghanistan.

Caitlin Colemans forældre har fortalt, at de sidst hørte fra deres svigersøn 8. oktober 2012, da han ringede dem op fra en internetcafé i en del af Afghanistan, som han beskrev som »usikker«.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis