Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Panama vil tilslutte sig global aftale om skat

Panama vil fremover udveksle skatteoplysninger med andre lande, oplyser OECD's generalsekretær.

Washington: Panama har besluttet at tilslutte sig de internationale aftaler om automatisk udveksling af skatteoplysninger med andre lande.

Det oplyser generalsekretæren for OECD, Jose Angel Gurria, på et pressemøde i Washington.

Han betegner det som en gavnlig virkning af det internationale røre, som de såkaldte Panama-papirer har udløst.

- Vi har for få minutter siden modtaget information om, at de (regeringen i Panama, red.) har offentliggjort, at den vil tilslutte sig de fælles oplysningsstandarder, siger Gurria.

- Hvis det er tilfældet, og de gør det fuldt ud, så er det en virkelig god nyhed, som vi vil byde velkommen. Det giver et glimt af håb, siger han med henvisning Panama-papirerne.

Det mellemamerikanske land har været i fokus de seneste uger, efter at medier verden over har offentliggjort lækkede dokumenter fra et firma Panama, der har hjulpet velhavere fra hele verden med at oprette skuffeselskaber.

I visse tilfælde er selskaberne etableret med det formål at snyde i skat.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.