Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Palæstinensisk NGO til Samuelsen: »Det er lokalsamfundets ret at navngive center«

Fra »en sejr til danskernes bevægelse« til en »absurd beslutning«. Reaktionerne på udenrigsminister Anders Samuelsens beslutning om at droppe støtten til en palæstinensisk kvinderetsorganisation, får ros og kritik

BMINTERN - En libanesisk mand hænger et billede af Dalal al-Mughrabi op på en pæl. I 2008 skulle Israel udlevere resterne af den afdøde Dalal al-Mughrabi i forbindelse med en fangeudveksling mellem Israel og Hizbollah. Men Israel hævdede, at man ikke kunne finde al-Mughrabis knogler på statens gravsted for terrorister. Dalal al-Mughrabi anførte i 1978 et terrorangreb mod civile israelere nord for Tel Aviv. 38, inklusive 13 børn, blev dræbt AFP PHOTO/RAMZI HAIDAR. RAMZI HAIDAR / AFP
BMINTERN - En libanesisk mand hænger et billede af Dalal al-Mughrabi op på en pæl. I 2008 skulle Israel udlevere resterne af den afdøde Dalal al-Mughrabi i forbindelse med en fangeudveksling mellem Israel og Hizbollah. Men Israel hævdede, at man ikke kunne finde al-Mughrabis knogler på statens gravsted for terrorister. Dalal al-Mughrabi anførte i 1978 et terrorangreb mod civile israelere nord for Tel Aviv. 38, inklusive 13 børn, blev dræbt AFP PHOTO/RAMZI HAIDAR. RAMZI HAIDAR / AFP

MELLEMØSTEN: Der var hurtig og kontant afregning.

Da det først stod klart, at en danskstøttet palæstinensisk kvinderetsorganisation havde forholdt oplysninger fra Udenrigsministeriet i en følsom sag, handlede Udenrigsminister Anders Samuelsen hurtigt.

I et interview til Berlingske fredag aften, og senere også i en pressemeddelelse, meddelte Anders Samuelsen, at han trækker Danmarks støtte til organisationen Women´s Affairs Technical Committee, WATC og forlanger det danske bidrag til organisationen tilbagebetalt. Samtidig fastfryser Danmark al støtte til 23 andre palæstinensiske organisationer, indtil en omfattende undersøgelse af deres virke er bragt til ende.

Årsagen til beslutningen er, at organisationen WATC, har spillet en rolle i oprettelsen af et ungdomscenter opkaldt efter Dalal al-Mughrabi, en kvindelig palæstinensisk terrorist, der var med til at dræbe 38 israelere i 1978 på kystvejen nord for Tel Aviv. WATC har også selv omtalt Dalal al-Mughrabi som en »rollemodel«

»Det ultimative mål er, at alt arbejde udføres med respekt for landsbysamfundets beslutning,« skriver Soraida Hussein, direktør for WATC  i en besked til Berlingske og hentyder til, at internationale donorer ikke bør blande sig i, hvad lokale palæstinensiske centre kaldes.

»Det er landsbysamfundets ret at navngive centret,« skriver hun.

Anders Samuelsens beslutning kritiseres af Fathi el-Abed, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Han kalder både beslutningen for »absurd« og »forhastet«

»Det er uforståeligt, at Danmark bøjer sig for Israels pres. Den israelske besættelse har varet i 50 år, og intet sker. For nogle uger siden klagede Israels premierminister til Anders Samuelsen, og senere også til statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og så bøjer man sig bare. Det er absurd,« siger Fathi el-Abed til Berlingske.

Under mødet mellem Benjamin Netanyahu og Anders Samuelsen i Jerusalem for tre uger siden, bad Netanyahu sin danske gæst om at stoppe Danmarks finansiering af en række palæstinensiske organisationer. En uge senere ringede Netanyahu til Lars Løkke Rasmussen og gentog samme besked.

Hos Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er der tilfredshed med udenrigsministerens beslutning.

»Jeg synes udenrigsministeren fortjener ros for at tage beslutningen. Også for at fastfryse støtten til de øvrige palæstinensiske organisationer indtil undersøgelsen er overstået. Nogle gange skal man også tage ja-hatten på,« siger Claus Kvist Hansen, ordfører for social dumping og for udviklingsbistand i Dansk Folkeparti, til Berlingske.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, er også parat til at give Anders Samuelsen ros for beslutningen.
»Jeg vil gerne rose ham for, at han faktisk lytter,« siger Pernille Vermund til Berlingske.
»Jeg vil også rose den bevægelse af danskere, der siger, at det her vil vi ikke finde os i. Vi er mange, der er glade for at det hjælper at råbe op. Havde vi ikke protesteret, var det fortsat som tidligere,« siger hun.

Men både Claus Kvist-Hansen og Pernille Vermund har også kritik af forløbet forinden fredagens beslutning.

»At man ikke undersøger de palæstinensiske organisationer først, er jo helt håbløst. At man sender Anders Samuelsen afsted så dårligt klædt på, er under al kritik,« siger Pernille Vermund og tilføjer:
»Jeg forventer, at Anders Samuelsen nu er konsekvent og fjerner støtten til alle, der hylder terror - også selvom det vil ramme helt i toppen af det palæstinensiske selvstyre«

Naser Khader fra Konservative bifalder også undersøgelsen.

»Det er fint at man sætter en undersøgelse i gang, og at man reagerer på, at de har løjet overfor Udenrigsministeriet. Palæstinenserne skal lære at gøre op med dyrkelsen af martyrbegrebet. Der er meget at vinde for palæstinenserne, hvis de opfører sig fredeligt og ikke hylder terror. Og reglen må være, at hvis I vil have vores penge så skal det være uden vold. Det kan være at det er det der skal til for at rydde op,« siger han til Berlingske. .
Under sit besøg i Det Palæstinensiske Selvstyre underskrev Anders Samuelsen en partnerskabsaftale med den palæstinensiske premierminister om fortsat dansk støtte på 450 millioner kroner i løbet af de næste fem år.

»Man er nødt til at spørge, hvorfor gav han støtten? Hvorfor blev modtagerne ikke undersøgt på forhånd,« siger Claus Kvist Hansen, der også mener det var en dårligt signal, at trodse Benjamin Netanyahu i denne sag.

Rim Hajje, der er medlem af det lokale råd i Burqa som var med til at navngive centret mener Danmark har misforstået sagen.
»Min besked til Danmark er, at vi ikke er terrorister. Vi støtter befolkningen via socialt arbejde og vi hjælper de fattige. Alle i området kender os,« siger hun til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.