Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Palæstinensisk leder: Israel har afsluttet Oslo-proces

Abbas betegner Trumps fredsbestræbelser i Mellemøsten som "århundredets slag i ansigtet".

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, siger søndag, at Israel har afsluttet den vigtige Oslo fredsproces fra 1990'erne med dets handlinger. Abbas betegner præsident Donald Trumps fredsbestræbelser i Mellemøsten som århundredets slag i ansigtet. Reuters/Mohamad Torokman
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, siger søndag, at Israel har afsluttet den vigtige Oslo fredsproces fra 1990'erne med dets handlinger. Abbas betegner præsident Donald Trumps fredsbestræbelser i Mellemøsten som århundredets slag i ansigtet. Reuters/Mohamad Torokman

Jerusalem. Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, siger søndag, at Israel har "afsluttet" den vigtige Oslo-fredsproces fra 1990'erne med dets handlinger.

- Jeg siger, at der er intet Oslo, siger Abbas, som søndag mødtes med palæstinensiske ledere for at drøfte præsident Donalds Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

- Israel har gjort det af med Oslo, siger den palæstinensiske præsident, som søndag betegnede Trumps fredsbestræbelser i Mellemøsten som "århundredets slag i ansigtet".

Abbas kalder USA's ambassadører ved FN og i Israel - henholdsvis Nikki Haley og David Friedman - for "en skændsel".

- Vi siger "nej" til Trump. Vi vil ikke acceptere dit projekt, hedder det videre i udtalelserne fra Abbas.

I en to timer lang tale ved mødet med de palæstinensiske ledere sagde Abbas blandt andet:

"Trump skrev i et tweet: Vi giver ingen penge til palæstinenserne, fordi de afviste forhandlinger. Skam over dig. Hvor er de forhandlinger, som vi forkastede?

Abbas har tidligere sagt, at USA ikke længere kan spille nogen rolle i fredsprocessen i Mellemøsten som følge af Trumps Jerusalem-beslutning.

Søndag opfordrede han til en internationalt ledet proces, hvor USA ikke er mægler.

128 lande stemte for en resolution i FN's Generalforsamling, som kræver, at USA ændrer beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Ni lande stemte imod resolutionen, mens 35 lande undlod at stemme om resolutionen, der - ulig resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd - ikke er bindende.

Forud for afstemningen havde præsident Donald Trump gjort det klart, at afstemningen har betydning for USA's fremtidige forhold til de lande, der går imod amerikanerne.

Trump besluttede 6. december, at USA skulle anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Det brød med årtiers international konsensus.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.