Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Palæstinensere ønsker FN-resolution om Israels magt i Gaza

FN bør vedtage en resolution, der beklager »israelsk magtanvendelse« i Gaza, mener palæstinenserne.

Den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, har kaldt en resolution i FN's Sikkerhedsråd groft ensidig for at bebrejde Israel. Hun kritiserede den også for ikke at nævne den palæstinensiske bevægelse Hamas, som USA mener er skyld i volden i Gaza. Shannon Stapleton/arkiv/Reuters
Den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, har kaldt en resolution i FN's Sikkerhedsråd groft ensidig for at bebrejde Israel. Hun kritiserede den også for ikke at nævne den palæstinensiske bevægelse Hamas, som USA mener er skyld i volden i Gaza. Shannon Stapleton/arkiv/Reuters

Palæstinenserne og deres tilhængere har opfordret til et hastemøde i FNs Generalforsamling onsdag.

Det sker i håb om at få vedtaget en erklæring, der beklager det, som palæstinenserne kalder »overdreven israelsk magtanvendelse« især i Gaza.

Samtidig ønsker palæstinenserne beskyttelse af palæstinensiske civile.

Palæstinenserne besluttede sig for at gå til FNs Generalforsamling, hvor der ikke kan nedlægges veto, efter at USA den 1. juni netop havde nedlagt veto mod en Gaza-resolution i FNs Sikkerhedsråd.

Resolutionen lagde op til, at palæstinensere i Gaza skal have beskyttelse.

Den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, kaldte resolutionen "groft ensidig" for at bebrejde Israel. Hun kritiserede den også for ikke at nævne den palæstinensiske bevægelse Hamas, som USA mener er skyld i volden.

Det var Kuwait, der havde fremlagt resolutionen i FN's Sikkerhedsråd, hvor generalsekretæren blev opfordret til at sikre "international beskyttelse" for palæstinensere.

Sverige, Frankrig, Kina og Rusland var blandt de ti lande, som stemte for resolutionen, der krævede et stop for den israelske hærs "overdrevne, uforholdsmæssige og vilkårlige magtanvendelse."

Over 120 mennesker - langt de fleste palæstinensere - er siden slutningen af marts blevet dræbt under voldsomme sammenstød mellem israelske soldater og palæstinensere på grænsen mellem Israel og Gaza.

Demonstranter i Gaza har krævet, at palæstinensere, som flygtede eller blev fordrevet ved Israels oprettelse i 1948, får lov til at vende tilbage til deres tidligere hjem, som nu ligger i Israel.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.