Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Palæstinenser dræber to israelske soldater ved bilangreb

Angriber kørte bil ind i en gruppe israelske soldater ved bosættelse på Vestbredden

To israelere blev dræbt og mindst to andre blev såret, da en palæstinenser fredag kørte en bil mod en gruppe israelske soldater på den besatte Vestbred, rapporterer flere israelske medier.

Angrebet skete ved bosættelsen Mevo Dotan nær Jenin i den nordlige de af Vestbredden.

Den israelske hær har bekræftet, at to soldater er dræbt, efter at en palæstinenser kørte israelske soldater ned, da de var ved at sikre vejene ved Mevo Dotan.

- Angriberen blev anholdt og bragt til et hospital, hedder det.

Situationen i området var fredag mere spændt end normalt, efter at den islamistiske Hamas-bevægelse, der kontrollerer Gazastriben, havde opfordret til en "Vredens Dag" for at markere, at det nu er 100 dage siden, at præsident Donald Trump kom med sin stærkt omstridte anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad.

Hamas roste angrebet på de israelske soldater, men ingen gruppe har taget skylden for det.

Mindst 31 palæstinensere og fire israelere er blevet dræbt siden Trumps udmelding om Jerusalem.

Allerede i maj åbnes en amerikansk ambassade i Jerusalem. Det skal ske i forbindelse med fejringen af 70-års-dagen for Israels oprettelse.

Siden 1967 har Østjerusalem været besat af Israel, selv om den del af byen ifølge en våbenhvileaftale mellem Israel og Jordan fra 1949 skulle falde under jordansk myndighed.

På det tidspunkt var Østjerusalem primært beboet af muslimske og kristne palæstinensere. Palæstinenserne ønsker Østjerusalem, der rummer mange religiøse steder, som hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.