Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

På vej mod »en krise«: Trump sender nationalgarden til grænsen

I USA vil præsidenten sende tropper til grænsen til Mexico for at bekæmpe »lovløsheden«. Samtidig er Nato i tilfælde af cyberangreb klar til at udløse den sjældent brugte musketer-paragraf.

En grænsevagt tilbageholder illegale migranter, der har krydset grænsen til USA fra Mexico. Billedet er fra 2. april.
En grænsevagt tilbageholder illegale migranter, der har krydset grænsen til USA fra Mexico. Billedet er fra 2. april.

Trump underskriver ordre og sender soldater til grænsen

Præsident Donald Trump har onsdag amerikansk tid underskrevet et direktiv, der sender nationalgarden til den amerikansk-mexicanske grænse.

Trump skriver i et notat til sin forsvarsminister, minister for indenlandsk sikkerhed og justitsminister, at »situationen ved grænsen har udviklet sig til en krise«.

Ifølge dokumentet skal forsvarsministeriet støtte ministeriet for indenlandsk sikkerhed og sikre grænsen.

Det skal ske for at stoppe den ulovlige strøm af narkotika og mennesker, der krydser grænsen.

Donald Trump siger, at »lovløsheden« ved den sydlige grænse er »fundamentalt uforenelig med det amerikanske folks sikkerhed og suverænitet«.

Derfor har hans administration »intet andet valg end at handle«.

Nationalgarden hører under det amerikanske militærs reserver og er tidligere blevet indsat ved grænsen. Det er blandt andet sket under de to foregående præsidenter, Barack Obama og George W. Bush.

Meldingen fra Det Hvide Hus kommer, få timer efter at Trump varslede »stærke foranstaltninger i dag« mod indvandring.

Tirsdag sagde præsidenten, at han ville indsætte militæret, indtil hans omstridte grænsemur var rejst.

»Indtil muren er kommet på plads, og vi får tilstrækkelig sikkerhed, så må vi gøre det med militæret. Vores soldater må bevogte grænsen,« lød det tirsdag fra Trump.

Minister for indenlandsk sikkerhed, Kirstjen Nielsen, siger, at hun har været i kontakt med guvernører i staterne, der grænser op til Mexico. De har blandt andet diskuteret, hvor mange soldater der skal vogte grænsen.

Ministeren foreslår, at de første soldater allerede bliver sendt til grænsen onsdag aften.

»Vi håber, at udstationeringen kan begynde med det samme,« siger hun.

/ritzau/AP

Nato: Et cyberangreb kan udløse musketer-paragraffen

Natos såkaldte musketer-paragraf kan blive udløst for kun anden gang, hvis alliancen bliver ramt af et ødelæggende cyberangreb.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, onsdag på et pressemøde i canadiske Ottawa.

» Nato tager truslen om cyberangreb meget alvorligt, fordi vi har set flere og flere af dem,« siger han på pressemødet, som bliver holdt sammen med Canadas premierminister, Justin Trudeau.

Natos artikel 5 bliver ofte fremhævet som den vigtigste. I artiklen står der, at et væbnet angreb mod et eller flere af Natos medlemslande vil blive betragtet som et angreb mod dem alle.

I 2014 besluttede Nato, at et cyberangreb vil kunne udløse artikel 5 og en reaktion fra hele alliancen, oplyser Stoltenberg.

Generalsekretæren er i Ottawa på et to dages besøg hos canadiske embedsmænd forud for et kommende Nato-topmøde i Bruxelles.

Natos artikel 5 er kun blevet udløst en enkelt gang i alliancens 69 år lange historie. Det skete efter angrebet mod USA den 11. september 2001.

»Vores svar vil altid være afmålt, defensivt og proportionelt. Derfor vil vi først vurdere angrebet og derefter beslutte, hvordan vi skal reagere,« siger Jens Stoltenberg.

Han tilføjer, at det ved et cyberangreb kan blive nødvendigt at give et svar ud over dem i cyberspace.

Ifølge generalsekretæren arbejder Nato på at øge sit cyberforsvar og hjælpe alliancens medlemmer med at beskytte deres cyberspace.

»Vi hjælper lande med teknologi og øvelser. Vi har et ekspertcenter, hvor vi deler de bedste metoder, og vi har et hold af 200 cybereksperter, som er klar til at blive sendt til forskellige Nato-allierede lande, hvis de har brug for hjælp,« siger Jens Stoltenberg.

Han understreger på samme pressemøde, at Nato ikke ønsker en ny kold krig, og at alliancen vil arbejde for et mere konstruktivt forhold til Rusland.

/ritzau/dpa

Chicago-forstad forbyder angrebsvåben efter massakre

En forstad til den amerikanske millionby Chicago har forbudt besiddelse, salg og fremstilling af angrebsvåben samt store magasiner.

Det sker som svar på en massakre på en skole i Florida i februar og andre nylige masseskyderier i USA.

Indbyggerne i den overvejende demokratiske forstad Deerfield har indtil den 13. juni til at komme af med alle våben og magasiner, der falder under forbuddet.

Sker det ikke, står de over for en bøde på mellem 250 og 1.000 dollar pr. dag, de overtræder fristen. Det svarer til mellem cirka 1.500 og 6.000 kroner pr. dag.

Det har bystyret i Deerfield besluttet.

Forbuddet er et direkte svar på massakren på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida, 14. februar. Her blev 17 mennesker skudt og dræbt.

Beslutningen i Deerfield vil formentlig møde juridisk modstand fra våbenrettighedsgrupper, der ser et forbud som en krænkelse af deres forfatningsmæssige rettigheder.

Et lignende forbud i Highland Park, Illinois, blev udfordret hele vejen til højesteret, hvor det blev opretholdt.

»Vi håber, at vores lokale beslutning vil anspore delstatsledere og nationale ledere til at tage skridt mod at gøre vores samfund mere sikkert,« udtaler borgmester i Deerfield, Harriet Rosenthal.

Modstandere af forbuddet frygter, at byen også vil forsøge at forbyde andre skydevåben og dermed yderligere krænke deres forfatningsmæssige ret til at bære våben.

»Først er det angrebsvåben. Så vil der komme nye forbud i fremtiden. Det er kun et spørgsmål om tid,« siger Deerfield-indbygger Larry Nordal til Chicago Tribune.

Forbuddet omfatter angrebsvåben som eksempelvis halvautomatiske rifler som AR-15. Det svarer til den type våben, der blev brugt i Florida.

/ritzau/Reuters

Pensioneret brigadegeneral er ny præsident i Sierra Leone

Sierra Leones nye præsident hedder Julius Maada Bio.

Det stod klart sent onsdag aften lokal tid, hvor det endelige valgresultat viser en snæver sejr til oppositionskandidaten.

Ved valget 31. marts fik Julius Maada Bio fra Sierra Leones Folkeparti (SLPP) således 51,81 procent af stemmerne.

Samura Kamara fra regeringspartiet Folkekongressen (APC) fik 48,19 procent af stemmerne.

Ernest Bai Koroma har siddet som præsident i to perioder siden 2007 og kunne derfor ikke genopstille.

Valgkampens vigtigste temaer har været kampen mod korruption og fattigdom.

Oppositionen har anklaget præsident Ernest Bai Korom og APC for korruption og dårlig ledelse, hvilket Julius Maada Bio har lovet at gøre en ende på.

53-årige Bio er en pensioneret brigadegeneral. I 1992 deltog han i et kup, og fra januar 1996 til marts samme år ledede han Sierra Leones militærjunta, som styrede landet.

Det vestafrikanske land har omkring syv millioner indbyggere og er blandt verdens fattigste lande. På organisationen Transparency Internationals korruptionsindeks ligger Sierra Leone på en 130.-plads ud af 180 lande.

Det officielle resultat fra lørdagens valg har været forsinket. Det skyldes en strid om en optællingsmetode, der betød, at stemmesedler fra 11.000 valgsteder ikke var gjort rede for.

Valgkampen har generelt været præget af en hård tone mellem kandidaterne og sporadisk vold i gaderne.

Politiet har meldt om flere angreb på både kandidater og tilhængere på begge sider siden den første runde af valget 7. marts. Her vandt Bio efter nærmest dødt løb. Således fik han 43,3 procent af stemmerne og Kamara 42,7 procent.

Selv om internationale valgobservatører har rapporteret om nogle »problemer« under den anden runde af valget 31. marts, så har observatørerne erklæret sig »tilfredse« med afstemningen overordnet set.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.