Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På indkøb med svigermor

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Jeg havde ikke kendt min kone ret længe, da svigermor lagde ud med den første lektion. Når jeg nu åbenbart skulle indlemmes i familien og oven i købet havde udvist en vis interesse for god mad, kunne hun lige så godt fra begyndelsen forsøge at lære mig, hvordan man køber ind.

Udgangspunktet for hendes masterclass var, at verden er af lave. »Nos quieren envenenar,« fastslog svigermor med lige dele fatalisme og indignation: Fødevareproducenterne er kun ude på at forgifte os. Men når det er konstateret, kan man trods alt tage visse forholds­regler for at undgå det værste »affald« i kølediskene.

Fisk skal eksempelvis kikkes dybt i øjnene for at vurdere deres friskhed. Mørt oksekød har en særlig glans og optimalt modne vandmeloner en karakteristisk lyd, når man banker på dem. Lige så vigtigt som de mange små kneb er imidlertid kendskabet og tillidsforholdet til de handlende, der i svigermors tilfælde givetvis også rummer et element af frygt. I hvert fald gik hun, da min kone og jeg efter en tid flyttede sammen i en lejlighed nær hendes, en runde blandt indehaverne af kvarterets vigtigste butikker for venligt men bestemt at advare dem mod konsekvenserne af at prakke mig hvad som helst på.

11 år senere synes jeg selv, at det går meget godt. Svigermor, der endnu ikke er overbevist om hverken mine eller for den sags skyld sin datters evner på området, kommer imidlertid stadig af og til forbi med »rovet« fra et timelangt indkøbs-raid. På den måde får hendes eneste og højt elskede barnebarn dog i det mindste en gang imellem et måltid mad fremstillet af sunde og friske råvarer på trods af sine forældres uduelighed og sædernes almindelige forfald, som lader hun forstå.

Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen – ikke mindst i Andalusien, hvor svigermor er født og opvokset. Det er ganske vist rigtigt nok, at husmødre af hendes kaliber er »gået ud af produktion«, samt at færdigretter eller decideret junkfood også hærger blandt travle spaniere. Men det forhindrer ikke, at såvel udvalget og kvaliteten af spanske fødevarer som kulturen omkring indkøbet af dem de fleste steder i landet fortsat er imponerende.

Eksempelvis råder Barcelona over ikke færre end 39 markedshaller jævnt fordelt over hele byen. Har man tid, er det en fornøjelse at købe ind her. Og selv når jeg er ude i andet ærinde, falder jeg ofte, hvis vejen går forbi et af markederne, for fristelsen til at slentre en tur rundt blandt boderne for bare at kikke.

På det bugnende – og netop her er klicheen på sin plads – udbud af friske grøntsager i alle farver, som ikke bare ser godt ud året rundt, men også smager af noget.

På fiskehandlernes glinsende bunker af kulmule, torsk, bars, brasen, havaborre, tun, makrel, sardiner og brislinger m.m. samt naturligvis hele underskoven af forskellige blækspruttearter, muslinger og skaldyr.

Og, ikke mindst, på slagternes håndelag, når de parterer en kylling i en serie præcise hug eller skærer fileter af store blodige kødstykker, mens flåede kaniner hænger i kroge fra deres boder, og hele pattegrise næsten ser levende ud, som de ligger dér på hæderspladsen forrest i glasmontren med lukkede øjne.

Af samme grund har Barcelonas berømteste og centralt beliggende marked, La Boquería, i årevis været en turistattraktion på linje med La Sagrada Familia og Camp Nou. Med adresse på Las Ramblas er gennemtrækket af besøgende, der kommer her for at hænge ud snarere end at købe ind, oplagt. Men de seneste år er balancen tippet i den forkerte retning, mener bystyret, der administrerer markederne.

Efterhånden kan de lokale knap nok længere sparke sig frem gennem mængden af turister. Blandt andet fordi flere af boderne dobbeltjobber som street kitchen-barer og sælger – angiveligt – friskpresset frugtjuice eller forskellige former for snack. Det sker uden nogen form for kontrol, og for at beskytte såvel kundernes helbred som markedets egentlige funktion, besluttede kommunen forleden at forbyde den indbringende nebengeschæft.

Samtidig bliver der indført begrænsninger i adgangen for turister i større grupper, hvilket givetvis er en god idé. Men man kunne også gå mere radikalt til værks og ansætte svigermor som guide. Dels ville hun lynhurtigt skille fårene fra bukkene. Dels, og især, ville de af turisterne, som kunne tåle mosten, virkelig få lært noget. Om en verden, der som bekendt er af lave, men hvor det ved hjælp af en serie andalusiske husmoderfinter trods alt stadig er muligt at drible sig ud af fødevareproducenternes forsøg på at komme os til livs.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.