Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På Holocaustdagen: Eichmann bad om nåde

Håndskrevet papir, hvori naziforbryderen Adolf Eichmann anmoder om at blive benådet, er offentliggjort.

Israel har i dag offentliggjort Eichmanns brev.
Israel har i dag offentliggjort Eichmanns brev.

Jerusalem: Få dage før sin henrettelse i 1962 i Israel skrev naziforbryderen Adolf Eichmann et brev, hvori han bad om at blive skånet for at blive hængt.

Hans rolle i Holocaust var blevet overdrevet, hævdede han i det håndskrevne brev, som Israel tirsdag har offentliggjort.

Offentliggørelsen falder på den internationale Holocaustdag.

Reuven Rivlin, Israels præsident, har præsenteret brevet i Jerusalem. Det er dateret den 29. maj 1962 og stilet til den daværende præsident, Yitzhak Ben-Zvi.

Eichmann blev hængt ved midnat 31. maj 1962.

- Det er nødvendigt at trække en linje mellem ledere, der er ansvarlige, og folk som mig, der mere tjente som et instrument i hænderne på ledere, citerer præsident Rivlin fra brevet under en ceremoni i anledning af Holocaustdagen i præsidentens embedsbolig i Jerusalem.

- Jeg var ikke en ansvarlig leder, og derfor føler jeg mig ikke skyldig, skrev Eichmann videre.

En talsmand for Rivlin siger, at brevet først for nylig er dukket op i præsidentens arkiv, da en række papirer blev gennemgået i forbindelse med et projekt om at skanne dokumenter til et digitalt arkiv.

Adolf Eichmann blev fanget af israelske agenter i Argentina i 1960. Her levede han under falsk identitet, men den israelske efterretningstjeneste Mossad fandt ham.

Han blev i skjul ført til Israel i et fly, og i Israel blev han retsforfulgt, fundet skyldig i i forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod det jødiske folk.

Han blev fundet skyldig i at være en af arkitekterne bag det, som nazisterne kaldte "Endlösung", altså udryddelse af jøder. Til det formål blev koncentrationslejren Auschwitz blandt andet opført.

Her var der gaskamre i tilbygningen Birkenau, hvor jøder systematisk blev henrettet.

Holocaustdagen falder 27. januar, som er den dag, hvor sovjetiske styrker befriede Auschwitz i Polen.

Nazisterne dræbte omkring seks millioner jøder. Det er det, der kaldes Holocaust.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.