Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overvågningsgruppe: Nordkorea gør klar til atomtest

Satellitbilleder viser, at en atomtest kan være på vej i den nordlige del af Nordkorea.

Arkivfoto. Satellitbilleder viser, at en atomtest kan være på vej i den nordlige del af Nordkorea.
Arkivfoto. Satellitbilleder viser, at en atomtest kan være på vej i den nordlige del af Nordkorea.

Nordkorea er klar til en atomtest ved et testanlæg i den nordlige del af landet, meddeler overvågningsgruppen 38 North onsdag.

Testområdet Punggye-ri er forberedt og klart. Det oplyser 38 North på sin hjemmeside ifølge AFP.

»Satellitbilleder dateret til 12. april viser, at der ved Nordkoreas Punggye-ri atomtestcenter er vedvarende aktivitet i den nordlige del af området, ny aktivitet i den administrative del af området og en mindre del personel aktivitet omkring stedets kommandocentral.«

Sydkorea har dog ikke registreret nogen usædvanlig aktivitet. Det oplyser militærkilder til landets nyhedsbureau Yonhap.

Punggye-ri er et undergrundsanlæg i det nordøstlige Nordkorea. Her har landet udført atomtest i over ti år, skriver dpa.

I sidste uge afsendte Nordkorea et ballistisk missil over Det Japanske Hav.

Det har fået USA til at frygte for, at man fra Pyongyang snart vil være klar til at udvikle et missil, der vil være i stand til at ramme USA.

Siden har der været spekulationer om, hvorvidt Nordkorea vil gøre klar til den sjette atomtest lørdag for at markere 105 års fødselsdagen for landets grundlægger, Kim Il Sung.

Den voksende konflikt mellem Nordkorea og Vesten var et af hovedemnerne, da USA's præsident, Donald Trump, i sidste uge mødtes med Kinas præsident, Xi Jinping.

Kina har længe været Nordkoreas vigtigste allierede, og Trump har flere gange kritiseret kineserne for ikke at lægge pres på Nordkorea for at få landet til at ændre dens adfærd.

Efter mødet blev de to lande ifølge den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, enige om i fællesskab at forsøge på at begrænse Nordkoreas atomvåbenprogram.

Trump og Xi blev desuden enige om, at Nordkoreas fremskridt på området har nået et kritisk stadie.

Torsdag er meldingen dog en lidt anden fra Kina.

Ifølge den kinesiske udenrigsminister, Wang Ti, kan situationen med Nordkorea ikke løses med militær kraft. Det skriver Reuters.

Samtidig understregede Wang Ti, at enhver, der provokerer Nordkorea, må påtage sig et ansvar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.