Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Oversvømmet kemifabrik i USA eksploderer

TOPSHOT - Lastbiler kører gennem vandmasserne på vejen til Arkema Inc kemifabrikken. Der er angiveligt hørt eksplosioner fra fabrikken. / AFP PHOTO / Brendan Smialowski
TOPSHOT - Lastbiler kører gennem vandmasserne på vejen til Arkema Inc kemifabrikken. Der er angiveligt hørt eksplosioner fra fabrikken. / AFP PHOTO / Brendan Smialowski

Der er torsdag hørt eksplosioner og set røg ved en evakueret kemifabrik tæt på Houston i det oversvømmede Texas i USA.

Arkema, firmaet bag fabrikken, bekræfter, at to eksplosioner har fundet sted.

- Vi vil gerne oplyse, at kemikalierne bliver opbevaret forskellige steder på fabrikken, og at der er fare for yderligere eksplosioner, skriver Arkema i en meddelelse.

- Vend venligst ikke tilbage til området, lyder det videre.

Lokale medier rapporterer samtidig om, at der stiger sort røg op fra stedet.

Allerede tidligt torsdag morgen dansk tid oplyste chefen for fabrikken, at det var umuligt at undgå, at kemikalierne ville bryde i brand eller eksplodere.

Området omkring fabrikken blev evakueret tirsdag på grund af de omfattende oversvømmelser i kølvandet af stormen Harvey.

Personer bosat i en radius af 2,4 kilometer fra fabrikken er blevet bedt om at forlade deres hjem.

Oversvømmelserne har gjort det umuligt at holde temperaturen på kemikalierne nede.

Arkema laver produkter til produktion af blandt andet plastik og maling.

Arkemas topchef, Richard Rowe, har ikke ønsket at oplyse, hvor store mængder kemikalier der er på fabrikken. Han har advaret om risikoen for en "kraftig brand". Røgen vil kunne give irriterede øjne, hud og lunger.

Samtidig har Rowe dog understreget, at branden ikke skulle udgøre nogen fare for området på længere sigt.

- Enhver brand vil sandsynligvis ligne en stor gasbrand. Branden vil være eksplosiv og intensiv, sagde Richard Rowe tidligere torsdag.

Stormen Harvey ramte kysten i Texas i sidste uge som en kategori 4-orkan. Uvejret har resulteret i omfattende oversvømmelser - særligt i storbyen Houston.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.