Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overblik: Terrorberedskab over Europa

Tyskland:

Den tyske regering skærper rejsereglerne for mistænkte hellige krigere. Ikke bare passet, men også det tyske ID-kort skal kunne inddrages i op til tre år. I stedet skal udstedes et midlertidigt ID-kort, som ikke kan bruges til udrejse af Tyskland. Desuden forbereder regeringen to lovændringer: Det skal være strafbart at rejse ud med den hensigt at deltage i en terroristtræningslejr eller terror. Økonomisk støtte til terror får også sin egen paragraf, så det bliver lettere at straffe selv små tilskud. På EU-niveau efterlyser Tyskland bedre dataudveksling og registrering af flypassagerer. Den tyske regering er splittet i spørgsmålet om langtidslagring af data om borgernes elektroniske trafik.

600 personer er ifølge regeringen udrejst fra Tyskland til Syrien og Irak. 150 til 180 skal være vendt tilbage til Tyskland. Heraf skal 30 være »kampprøvede fundamentalister«. I alt 260 personer i Tyskland regnes som umiddelbare trusler.

Danmark:

Justitsminister Mette Frederiksen (S) er klar til at overveje blandt andet flere ressourcer til PET, overvågning af flytrafikken i EU og lagring af borgernes elektroniske forbindelsesdata, men har ikke lagt sig fast på noget. EU-domstolen har underkendt det EU-direktiv, som den tidligere danske registrering af internetlogning baserede sig på.

Mette Frederiksen har desuden bedt Straffelovrådet vurdere, om det juridiske begreb »landsforræderi« kan bruges på jihadister, der kæmper for Islamisk Stat og dermed mod danske styrker, der har deltaget i en international luftkrig mod terrorbevægelsen. De pågældende vil dog i forvejen være dækket af terrorparagraffen.

110 personer var per 12. december 2014 udrejst til Syrien eller Irak for at kæmpe, oplyser PET. Cirka halvdelen af det samlede antal udrejste personer befandt sig dengang i Danmark.

Belgien:

Belgien er det europæiske land, der i forhold til antallet af indbyggere, menes at have flest militante jihadister. Så sent som torsdag slog de belgiske myndigheder til mod en formodet terrorcelle i Belgien, hvor en del medlemmer skulle have været i Syrien. Et terrorangreb i Belgien var ifølge myndighederne nært forestående. Fredag skulle den belgiske regering på et krisemøde diskutere en allerede planlagt terrorpakke, der blandt andet øger mulighederne for at fratage terrorister deres belgiske statsborgerskab, hvis de har dobbelt statsborgerskab, og skærper overvågningen af internettet. Blandt andet kommunikation via sociale medier som Facebook skal efterretningstjenesterne have lov til at følge med i.

I Belgien er en domstol i øjeblikket desuden ved at vurdere landets hidtil største terrorsag mod 46 medlemmer af »Sharia4Belgium«, der er anklaget for at sende krigere til Syrien samt at opfordre til had og vold. Der ventes dom den 11. februar.

Mindst 300 hellige krigere menes udrejst.

Frankrig:

Den franske regering vedtog i denne uge et dekret, der gør det muligt at fratage personer, som mistænkes for at ville drage i »hellig krig«, pas og identitetspapirer. Regeringen har desuden lovet øgede midler og mandskab til efterretningstjenesterne, og meddelt at islamistiske fundamentalister skal isoleres i fængslerne, hvor radikaliseringen i stigende grad foregår.

Den borgerlige leder Nicolas Sarkozy ønsker at kunne fratage terrorister med dobbelt statsborgerskab det franske statsborgerskab, ligesom han ønsker en ændring af Schengen-samarbejdet, så den indre grænsekontrol kan styrkes. Den højreradikale leder Marine Le Pen vil have samtlige forstæder til Frankrigs store byer ransaget for våben og dødsstraffen genindført.

Mindst 1.200 er rejst til Syrien og Irak fra Frankrig. Regeringen vurderer, at 185 er vendt tilbage til Frankrig – heraf er 82 i fængsel, mens 36 andre overvåges af myndighederne.

Storbritannien:

Den britiske premierminister David Cameron siger at, han er klar til at give efterretningstjenesterne yderligere beføjelser samt øge overvågningen og lagringen af folks personlige data, hvis han får magt til det efter valget til maj. Såvel de store IT-selskaber som et politisk flertal i Storbritannien har dog hidtil ment, at en mere omfattende datalagring er at gå for vidt.

Desuden vil Cameron helt forbyde kommunikationsformer, som på grund af datakryptering er meget svære at overvåge. Ifølge eksperter kan det komme til at omfatte Snapchat, WhatsApp og iMessage, men også her kan det vise sig svært for Cameron at komme igennem. Den britiske efterretningstjeneste MI5 har efter terrorangrebet efterlyst bedre redskaber, lovhjemmel og hjælp fra de store IT-selskaber, hvis terrorisme skal bekæmpes mere effektivt.

Mindst 600 militante jihadister vurderes at være taget af sted fra Storbritannien.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.