Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overblik: Seneste nyt om angrebet i London

Politiet har foretaget nye ransagninger mandag morgen, og politiet mener at kende identiteten på gerningsmændene.

Politiet har været stærkt til stede i London både lørdag aften og søndag.
Politiet har været stærkt til stede i London både lørdag aften og søndag.

Senest opdateret mandag kl. 09.17.

Tidlig mandag morgen har det engelske politi foretaget ransagninger to steder i det østlige London. Politiet har tilbageholdt flere personer, som det i øjeblikket afhører.

Politiet mener at kende identiteten på de tre gerningsmænd, der dræbte syv personer i London lørdag aften, inden politiet skød og dræbte dem. Af hensyn til efterforskningen vil politiet ikke offentliggøre deres navne. Det skriver The Guardian.

Familien til den canadiske kvinde Christine Archibald har i en udtalelse bekræftet, at hun er en af de syv personer, der blev dræbt under terrorangrebet. I udtalelsen skriver familien følgende:

»Vi sørger over tabet af vores smukke, kærlige datter og søster. Hun havde i sit hjerte plads til alle, og hun mente, at alle mennesker skulle værdsættes og respekteres.«

Christine Archibald var sammen med sin forlovede, da hun døde. Det skriver The Guardian, der også rapporterer, at den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, har bekræftet, at en fransk mand er blandt de dræbte.

Ifølge The Guardian vil de engelske partier genoptage valgkampen i dag forud for parlamentsvalget på torsdag.

Læs weekendens hændelsesforløb her:

* Lørdag klokken 21.58 lokal tid svinger en lejet hvid varevogn af mærket Renault væk fra kørebanen på broen London Bridge og rammer flere personer.

* Politiet får de første meldinger om hændelsen ti minutter senere - klokken 22.08 lokal tid.

* Efterfølgende kører varevognen til det nærliggende Borough Market, der er et populært område med beværtninger og diskoteker.

* Den kører ind i noget hegn ved Southwark Cathedral.

* Her hopper tre mænd ud af vognen og begynder at stikke tilfældige mennesker ned på restauranter og barer i området, der ligger omkring 400 meter fra broen.

* Attentatmændene er iført falske bombeveste.

* De dræber syv civile, hvoraf én er canadisk statsborger, og én er franskmand. Det er endnu uvist, hvor de resterende fem ofre er fra.

* Omkring otte minutter efter at den første anmeldelse er tikket ind, har politiet dræbt de tre gerningsmænd.

* Otte betjente affyrer i omegnen af 50 skud mod dem. Det er "et hidtil uset" antal skud, oplyser lederen af det britiske politis antiterrorenhed.

* En civil bliver desuden ramt en enkelt gang af politiet under skudvekslingen og er lettere såret. Han er ifølge en læge ramt i hovedet, men tilstanden er ikke kritisk.

* Fire politibetjente bliver desuden såret under hændelsen. En af dem er i kritisk tilstand.

* London Ambulance Service har transporteret mindst 48 tilskadekomne til fem forskellige hospitaler i London. Søndag aften er 36 fortsat indlagt, heraf 21 i kritisk tilstand.

* Flere udenlandske statsborgere, blandt andet syv franskmænd, to australiere, to tyskere og to newzealændere, er mellem de tilskadekomne. Der er ikke meldinger om danske sårede.

* Myndighederne har ikke offentliggjort de tre gerningsmænds identitet.

* Den britiske premierminister, Theresa May, har slået fast, at angrebet blev begået af radikale islamister. Hun siger samtidig, at det skal være slut med tolerance over for islamister og hadprædikanter.

* Britisk politi har ransaget en lejlighed, som tilhører en af de tre angribere, i det østlige London. Ifølge naboerne var han gift med to børn.

* 12 personer er blevet anholdt i Barking-området i det østlige London søndag. Anholdelserne er sket i forbindelse med angrebet.

* Derudover har politiet afhørt hundredvis af vidner, og det efterforskningsarbejde fortsætter.

* Politiet vil indsætte ekstra styrker i London den kommende tid.

* Derudover opretholder myndighederne afspærringerne omkring London Bridge og Borough Market.

Kilder: BBC, Metropolitan Police, The Guardian, Sky News, Reuters, dpa og AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.