Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Sådan fungerer Irans unikke og komplekse styre

Præsidenten i Iran har begrænset magt, selv om vedkommende er den øverste folkevalgte i landet.

For at stille op som præsidentkandidat i Iran skal man godkendes af Vogternes Råd, som opererer under den øverste leder, ayatollahen. Scanpix/Behrouz Mehri
For at stille op som præsidentkandidat i Iran skal man godkendes af Vogternes Råd, som opererer under den øverste leder, ayatollahen. Scanpix/Behrouz Mehri

Teheran. Når 55 millioner iranske vælgere fredag skal stemme om landets kommende præsident, sker det på baggrund af et kompliceret politisk system.

Selv om præsidenten er den øverste folkevalgte i Iran, så er præsidenten underordnet den øverste religiøse leder, som siden 1989 har været ayatollah Ali Khamenei.

Her er et overblik over Irans politiske system:

* Præsidenten vælges af folket, efter et valgsystem der på mange måder ligner andre præsidentvalg med to runder - eksempelvis det franske.

* Men der er væsentlige forskelle. For at stille op i Iran skal man godkendes af Vogternes Råd, som opererer under ayatollahen. Rådet skal sikre, at love og valg lever op til statens islamiske principper.

* Vogternes Råd har 12 medlemmer. De seks er islamiske lærde, som udpeges af den øverste leder. De seks øvrige er jurister, som nomineres af domstolene og godkendes af parlamentet.

* Når præsidenten er valgt, sammensætter denne sin regering. Præsidenten står til ansvar over for den øverste leder, som udstikker de politiske hovedlinjer.

* Den største magt ligger hos den øverste leder, Ali Khamenei, som er den anden ayatollah efter den islamiske revolution i 1979. Rudollah Khomeini var den første.

* Den øverste leder udpeges af Ekspertforsamlingen, der består af 88 teologer. Forsamlingen kan også afsætte ayatollahen.

* Medlemmerne af Ekspertforsamlingen vælges hvert ottende år. Kandidaterne er godkendt af Vogternes Råd og den øverste leder.

* En iransk præsidents valgperiode er fire år, og en præsident kan kun sidde to perioder i træk.

* Iran har også et parlament, som har 290 sæder. Parlamentet kan fremsætte og vedtage love. Parlamentet har blandt andet ansvar for statens budget, og folkeforsamlingen overvåger regeringen.

Kilder: BBC og al-Jazeera.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.