Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Orlando-våben har mange liv på samvittigheden

Formodet gerningsmand til masseskyderi i Orlando brugte våbentype, der før er anvendt ved lignende tragedier.

Arkivfoto af våben af typen AR-15, som amerikansk politi formoder, er gerningsvåbnet i massakren på en natklub i Orlando, Florida. Reuters/Jonathan Ernst
Arkivfoto af våben af typen AR-15, som amerikansk politi formoder, er gerningsvåbnet i massakren på en natklub i Orlando, Florida. Reuters/Jonathan Ernst

Orlando. Alt tyder ifølge de amerikanske myndigheder på, at 29-årige Omar Mateen natten til søndag gik ind på natklubben Pulse i Orlando, Florida, og åbnede ild mod menneskemængden med en semiautomatisk riffel af typen AR-15.

50 blev dræbt og 53 såret, inden den 29-årige formodede gerningsmand selv blev dræbt af politiet.

Det formodede gerningsvåben har været et hedt emne i den amerikanske våbendebat og går igen i række masseskyderier i USA de senere år, herunder:

* 2. december 2015: Et ægtepar dræber 14 og sårer 22 under et angreb mod en julefest på et handicapcenter i San Bernadino. De bruger blandt andet et våben af typen AR-15. Parret bliver dræbt af politiet under en biljagt.

* 1. oktober 2015: En mand skyder og dræber en underviser og otte studerende i et undervisningslokale på Umpqua Community College i Roseburg, Oregon, før han begår selvmord. Han var blandt andet bevæbnet med en AR-15.

* 7. juni 2013: En mand er bevæbnet med et våben af typen AR-15, da han går amok på Santa Monica Community College ved Los Angeles. Han dræber fem mennesker og sårer fire, før han selv bliver dræbt under en skududveksling med politiet.

* 14. december 2012: En ung mand bruger en AR-15, som hans mor har købt, til at skyde og dræbe 20 skolebørn og seks ansatte på skolen Sandy Hook i Newtown, Connecticut. Han begår selvmord, inden politiet får fat i ham.

* 20. juli 2012: En riffel af typen AR-15 var del af gerningsmandens våbenarsenal, da han åbnede ild i en biografsal under Batman-filmen The Dark Knight Rises i Aurora, Colorado. Manden er siden idømt 12 gange livstid for forbrydelsen.

Kilde: NBC News, Ritzau, TT

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.