Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overblik: NSA-skandalen er nået til Danmark

Afsløringerne af NSAs massive overvågning og aflytning af både allierede og fjender vælter fortsat frem. Her samler vi løbende de vigtigste opdateringer om Edward Snowdens lækager.

Den tidligere NSA-medarbejder, Edward Snowden, står bag de omfattende lækager af fortrolige dokumenter, som har ført til den ene overvågnings-afsløring efter den anden. Han opholder sig nu i eksil i Rusland.
Den tidligere NSA-medarbejder, Edward Snowden, står bag de omfattende lækager af fortrolige dokumenter, som har ført til den ene overvågnings-afsløring efter den anden. Han opholder sig nu i eksil i Rusland.

Fortrolige dokumenter og oplysninger fra den 30-årige whistleblower og tidligere NSA-medarbejder, Edward Snowden, har siden sommeren 2013 afsløret massiv amerikansk overvågning både i og uden for USA.

Det lækkede materiale har tegnet et billede af, at The National Security Agency (NSA) mere eller mindre kan få alt at vide om os, hvis de vil. Her er overblikket over de vigtigste afsløringer - vi starter med Danmark:

NSA spionerede mod COP15-forhandlinger

▪ Dagbladet Information har afsløret, at NSA spionerede mod klimaforhandlingerne ved COP15-topmødet i København i december 2009. På baggrund af tophemmelige dokumenter fra Edward Snowden skriver Information, at NSA spionerede mod andre landes forberedelser op til klimatopmødet og planlagde at fortsætte spionagen under selve forhandlingerne i Bella Center. Et af målene for NSA var Danmark.

I et dokument med datostempel fra dagen for klimatopmødets begyndelse skriver NSA, at signalefterretninger »utvivlsomt vil spille en betydningsfuld rolle i at holde vores forhandlere så godt orienterede som muligt under den to uger lange begivenhed.«

▪ Tidligere er det kommet frem, at NSA angiveligt har lejet sig ind i datacentre over hele kloden - herunder Danmark - for at kunne overvåge datatrafikken. Det fremgår af lækkede NSA-dokumenter, som The New York Times er i besiddelse af

Via et hemmeligt dataindsamlingsprogram kaldet »Packaged Goods« har NSA skaffet sig adgang til mindst 13 datacentre rundt om på kloden »uden deres vidende«, viser dokumenterne, som avisen refererer. Ét af disse datacentre befinder sig angiveligt i Danmark.

På listen over andre lande er blandt andre Tyskland, Rusland, Kina, Sydafrika og Polen. Selvom dokumenterne omtaler datacentrene som »intetanende« om NSA-tilstedeværelsen, hævder amerikanske embedsmænd over for New York Times, at NSA ikke decideret har tiltvunget sig adgang til maskineriet. Tjenesten benytter angiveligt skuffeselskaber til ubemærket at leje sig ind på serverne for derigennem at indsamle data.

Danmark er ét af NSAs »9 øjne«

▪ Danmark er et af NSAs ni øjne, »The 9-Eyes«, som er en koalition af lande, der samarbejder om efterretninger. Det viser NSA-dokumenter ifølge The Guardian. Ud over Danmark og USA tæller »The 9-Eyes« Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand, Frankrig, Norge og Holland. Samarbejdsniveauet er angiveligt det næsthøjeste i NSA-regi, og Danmark rangerer således niveauet over lande som Tyskland, Spanien, Italien og Sverige. Læs mere om »The 9-Eyes« her.

Kun NSAs »The 5-Eyes«, som tæller Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand, har et tættere efterretningssamarbejde. Ud over at dele rå efterretningsdata, finansiering, tekniske systemer og personel har de fem lande en indbyrdes aftale om ikke at spionere mod hinanden. Ifølge The Guardian har Tyskland længe været utilfreds med ikke at være en del af hver de fem eller de ni øjne.

▪ I et NSA-dokument som den spanske avis El Mundo har offentliggjort står Danmark desuden oplistet i en gruppe på 19 lande, som har et »fokuseret samarbejde« med NSA. Landene tæller blandt andre Tyskland, Spanien og Grækenland. Læs mere om historien her og se grafikken nedenfor.

Greenwald: Danske afsløringer på vej

▪ I et interview med Berlingske fortæller den amerikanske journalist Glenn Greenwald, som angiveligt har fået udleveret flere tusinde dokumenter fra Edward Snowden, at der er afsløringer på vej om NSAs aktiviteter i Danmark:

»Sverige og Danmark har begge meget tætte forhold til NSA og har adopteret mange af deres metoder. Som resultat er deres tankegang meget ens,« siger Greenwald i interviewet med Berlingske, som kan læses her.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ønsker ikke at spørge amerikanerne, om de foretager ulovlig overvågning i Danmark, men hun har flere gange sagt, at hun »ikke har nogen grund til at tro«, at det sker. Politiets Efterretningstjeneste (PET) er kommet med nogenlunde samme udtalelse.

Statsledere blev aflyttet

▪ Aflytningssagerne nåede et nyt stadie, da The Guardian i oktober afslørede, at NSA har aflyttet telefonerne hos mindst 35 regeringsledere fra hele verdenen. Der nævnes ingen navne, men i et notat, som Edward Snowden har udleveret til avisen, står der, at NSA har modtaget 200 telefonnumre på topledere fra en kilde i et amerikansk regeringskontor. Notatet er dateret til midt i præsident Bush' anden præsidentperiode i oktober 2006.

Afsløringen kom bare dagen efter, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, personligt havde ringet til præsident Obama for at få en grundig forklaring på, hvorfor hendes egen mobiltelefon ifølge tyske efterretninger er blevet aflyttet af USA.

I forvejen har NSAs massive overvågning ført til spændinger mellem USA og flere af landets allierede. Da Obama i sommer besøgte Berlin blev det venskabelige møde med Merkel totalt overskygget af overvågningsskandalen, og både tyske politikere og organisationer benyttede lejligheden til at kritisere NSAs spionprogrammer.

PRISM

▪ Det hele begyndte med, at The Guardian og The Washington Post i løbet af foråret 2013 fik udleveret hemmelige dokumenter af Edward Snowden. Samlingerne indeholdt blandt meget andet præsentationer af overvågningssystemet PRISM, der skal have været i drift siden 2007.

Med PRISM har NSA angiveligt haft direkte adgang til at hente oplysninger fra servere hos ni førende internetselskaber i USA. Tjenesten har altså haft adgang til- og indsamlet e-mail, billeder, video, chatbeskeder, browserhistorik og en lang række metadata fra adskillige millioner amerikanere via blandt andre Google, Facebook og Apple.

PRISM blev afsløret i Guardian og Washington Post i juni 2013, og siden da har NSA-sagerne kørt. Få dage efter de første historier stod Edward Snowden frem og tog ansvaret for at have lækket oplysningerne. Se Guardians interview med ham i videoen ovenfor.

XKeyscore

▪ Med overvågningsprogrammet XKeyscore samkører NSA personlige oplysninger om internetbrugeres adfærd fra en række databaser. Alle informationerne bliver samlet i en database, som NSA så kan lave udtræk fra. Af Snowden-dokumenterne fremgår det, at systemet indsamler så megen data, at det kun er muligt at opbevare indhold af mails og chatsamtaler i tre til fem døgn. Indsamlet metadata kan dog blive i NSAs database i omkring en måned.

Tempora

▪ Den britiske overvågnings-efterretningstjeneste, GCHQ (Government Communications Headquarters), samarbejder med NSA og har angiveligt modtaget store beløb for at indrette sig til mest gavn for amerikanerne. GCHQ bruger et avanceret overvågningsprogram til at opsamle så godt som al datatrafik ind og ud af England. I overvågningsprogrammet kaldet Tempora indsamler og lagrer briterne kommunikationsdata i op til 30 dage.

MUSCULAR

▪ I et hidtil ukendt projekt kaldet MUSCULAR har NSA angiveligt hægtet sig på de interne datalinjer i de verdensomspændende virksomheder Yahoo! og Google. Derved har NSA potentielt kunnet indsamle data og metadata fra flere hundrede millioner brugeres konti over hele kloden uden at Google og Yahoo! vidste noget. Det viser NSA-dokumenter, som The Washington Post har fået udleveret af Snowden.

MUSCULAR er et spionage-samarbejde mellem NSA og den britiske tjeneste GCHQ. Ifølge Washington Post kopierer de to tjenester hele datastrømme fra de to internetvirksomheders fiberoptiske kabler. Google har reageret med bestyrtelse.

Hvor går trafikken hen?

Det interaktive kort nedenfor viser, hvordan danskernes internettrafik rejser gennem søkabler fra land til land. Klik på de forskellige ikoner, for at se trafikken fra Facebook, Google og så videre. (Tak til Jens Holm for kortet).

Overvågning i andre lande

▪ Alene i Tyskland lagrer NSA angiveligt en halv milliard telefonopkald, e-mail og SMS-beskeder om måneden. Den tyske tjeneste BND har desuden samarbejdet med NSA om udlevering af data.

▪ For USA er aflytning af EU-lande desuden et erklæret mål, og blandt andet er EUs kontorer i New York, Washington og Bruxelles blevet aflyttet.

▪ Snowden-dokumenterne har også afsløret overvågning i Frankrig. Her har avisen Le Monde beskrevet, hvordan NSA skulle have indsamlet eller fået overdraget data om 70,3 millioner telefonopkald på bare 30 dage omkring begyndelsen af 2013. Blandt de overvågede franskmænd var angiveligt flere ledende figurer fra erhvervslivet samt politikere.

▪ Ifølge den spanske avis El Mundo har NSA samlet data fra 60 millioner opkald i Spanien alene i december 2012.

▪ I Mellemamerika har NSA siden 2010 haft fuld adgang til alle e-mails på serveren i den mexicanske præsidents embedskontor. Det samme gælder angiveligt for Brasilien og kinesiske mobiloperatørers datanet.

Snowdens skæbne

▪ Siden 23. juni har Edward Snowden opholdt sig i Rusland, hvor han ankom til efter et ophold i Hong Kong. USA har begæret ham udleveret og sigtet ham for spionage, tyveri af statslig ejendom og offentliggørelse af fortrolige oplysninger. Hver af de tre anklager kan give op til ti års fængsel. Rusland har givet whistlebloweren midlertidig asyl. Her ses hans håndskrevne asylanmodning: 

 

Læs mere - eksterne links:

The Guardians temaside om The NSA Files 
Der Spiegels artikler om NSA-overvågningen
The Washington Posts artikler om NSA
BBCs tidlinje over NSA-afsløringerne 

Denne artikel opdateres løbende i takt med, at NSA-afsløringerne fortsætter

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.