Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Næsten 100 lande ramt af hackerangreb

Over 75.000 computere i 99 lande er ramt af cyberangreb. Bagmændene forlanger penge for at låse computerne op.

København. Ukendte it-kriminelle har fredag gennemført et af de hidtil største hackerangreb mod private og offentlige computere i cirka 100 lande.

Her er, hvad vi indtil videre ved:

Formålet med angrebet:

* Afpresning. De berørte virksomheder og organisationer er blevet afkrævet et beløb svarende til mellem 300 og 600 dollar for at få adgang til deres computere igen. Pengene skal angiveligt betales i den digitale valuta bitcoin, der kan benyttes uden om bankerne.

Hvordan er det lykkes at trænge ind i tilfældige computersystemer?

* Ofrene er blevet lokket til at åbne tilsyneladende tilforladelige mails, der i virkeligheden har det formål at give afsenderen adgang til computeren. Når brugeren klikker på en vedhæftet fil, som giver sig ud for at være en faktura for eksempel, klapper fælden.

Hvem er ramt af angrebet?

* Flere end 75.000 computere er inficeret af den ondskabsfulde software. Flest i Rusland, Taiwan og Ukraine.

* Antallet af lande, som melder om inficerede computere, er natten til lørdag oppe på 99 ifølge it-sikkerhedsfirmaet Avast. Deriblandt er Danmark, Norge og Sverige.

* Det britiske sundhedsvæsen er blandt dem, der er hårdest ramt. Adskillige hospitaler, især i England, rapporterede fredag om store it-forstyrrelser. Borgere blev opfordret til at holde sig væk, hvis de ikke havde akut behov for at blive tilset.

* I Spanien har regeringen advaret om, at et stort antal af landets største virksomheder er blevet angrebet. Deriblandt teleselskabet Telefonica.

* Den multinationale fragt- og logistikgigant FedEx Corp med hovedsæde i USA er også påvirket af angrebet.

Hvilket "våben" har afpresserne brugt?

* Angiveligt hedder det WannaCry, som skulle være stjålet fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA. IT-værktøjet er i stand til at udnytte en svaghed i software fra Microsoft.

Kilder: Bloomberg, Reuters, AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.