Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: James Comey kalder Trump uegnet som præsident

I et tv-interview siger den fyrede FBI-chef, at russerne kan have kompromitterende oplysninger om præsidenten.

Ifølge den tidligere FBI-chef James Comey har Rusland muligvis oplysninger om præsident Donald Trump, som kan bruges til afpresning. Scanpix/Arkiv
Ifølge den tidligere FBI-chef James Comey har Rusland muligvis oplysninger om præsident Donald Trump, som kan bruges til afpresning. Scanpix/Arkiv

Washington. Den tidligere FBI-chef James Comey gav natten til mandag dansk tid sit første tv-interview, siden han blev fyret af præsident Donald Trump for knap et år siden.

Her er nogle af de ting, han fortalte ABC's George Stephanopoulos:

- Donald Trump er uegnet til at være USA's præsident.

- Jeg køber ikke den med, at han er mentalt inkompetent eller lider af demens i et tidligt stadie. Ud fra et lægeligt synspunkt tror jeg ikke, at han er uegnet til at være præsident. Jeg tror, at han er moralsk uegnet til at være præsident.

- Han er en serieløgner.

- Han behandler kvinder som kød.

- Det vigtigste er at fortælle sandheden. Det kan præsidenten ikke.

- Du kan ikke have en præsident, som ikke genspejler de værdier, som jeg mener Republikanere, Demokrater og uafhængige værdsætter. Det er kernen i dette land. Det er vores fundament.

* James Comey fortæller også om en privat middag med Trump, hvor han siger, at præsidenten krævede hans loyalitet:

- Jeg siger ikke, at præsident Trump er ude at brække ben. I stedet mindede det om en loyalitetsed - chefen som er det dominerende centrum for alting.

- Det handler om, hvordan du tjener chefen og chefens interesser. Det handler om familien, familien, familien, familien.

* James Comey fortæller også, at påstande om at Trump har boltret sig med prostituerede i Moskva, har efterladt ham sårbar over for afpresning fra den russiske regering.

Ifølge James Comey overvejede Trump på et tidspunkt at få Comey til at undersøge og afvise hændelsen, der omhandler prostituerede på et hotel i Moskva i 2013.

Det skete, angiveligt fordi Trump ønskede, at der end ikke var "en procents risiko" for, at hans hustru, Melania Trump, ville finde ud af det.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: Hvordan kan din hustru overhovedet tro, at der er en procents risiko for, at du var sammen med prostituerede, som tissede på hinanden, i Moskva?

Spørgsmål: Tror du, at russerne har noget på Donald Trump?

- Jeg tror, det er muligt. Jeg ved det ikke. Det er ord, jeg aldrig troede, jeg ville sige om en præsident i USA, men det er muligt.

* James Comey sammenligner desuden Trump med en mafiaboss.

* Nogle af de mest opsigtsvækkende påstande, James Comey kommer med, drejer sig om hans første møde med Donald Trump få dage før hans indsættelse.

Her orienterede embedsmænd fra efterretningstjenesten, herunder James Comey, Donald Trump om Ruslands forsøg på at påvirke præsidentvalget:

- Samtalen kom til min overraskelse til at handle om pr og spin, og hvad Trump-holdet kunne sige om det.

- Jeg kan ikke huske nogen spørgsmål som "Hvad vil de (russerne) gøre næste gang?" "Hvordan kan vi stoppe dette?" "Hvordan ser fremtiden ud?"

Kilder: AFP, The New York Times og The Washington Post.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.