Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Hvad lukker under budgetkrisen i USA?

Dele af det amerikanske statsapparat er lukket ned oven på et mislykket forsøg på at indgå en budgetaftale.

Selv om dele af statsapparatet er lukket ned, vil blandt andet både parker, domstole og postvæsnet holde åben. Reuters/Yuri Gripas
Selv om dele af statsapparatet er lukket ned, vil blandt andet både parker, domstole og postvæsnet holde åben. Reuters/Yuri Gripas

Kongressen i USA kunne fredag aften ikke blive enige om en midlertidig forlængelse af statsbudgettet. Det har ført til, at dele af statsapparatet lukkede ved midnat amerikansk tid.

Læs her, hvilke offentlige instanser der holder lukket i forbindelse med budgetkrisen:

Offentlige ydelser

Sociale ydelser (ÅBEN): Der vil fortsat blive udbetalt eksempelvis understøttelse og madkuponer, som ikke er afhængige af Kongressens finansiering.

Sundhedsvæsnet (ÅBEN): Ved forrige nedlukning blev nogle lægelønninger forsinket. Dog fortsatte sundhedsvæsnet med at fungere.

Veteranhospitaler (ÅBEN): Kongressen har allerede fundet finansiering til hospitaler for veteraner, så de bliver ikke berørt at nedlukningen.

Regeringsinstitutioner

Lokale parker, skoler, biblioteker og andre offentlige bygninger (ÅBEN): De styres alle lokalt, og de er derfor ikke påvirket af nedlukningen.

Føderale fængsler (ÅBEN): Kongressen har allerede fundet finansiering af fængslerne, så de påvirkes ikke af nedlukningen.

Føderale domstole (ÅBEN): Domstole har mindst tre ugers finansiering efter en regeringsnedlukning.

Kongressen (ÅBEN): Kongressen vil fortsætte med at arbejde, selv om en lille del af personalet ikke vil få løn.

De fleste føderale kontorbygninger (LUKKET): De fleste afdelinger lukkes, og medarbejderne sendes hjem.

Fritid

Nationale parker og monumenter (ÅBEN): Trumps budgetchef, Mick Mulvaney, har erklæret, at parkerne vil forblive åbne under nedlukningen.

Nationale museer og zoologiske haver (LUKKET): Museerne og de zoologiske haver har budget til at holde åben weekenden over, men lukker mandag. Dyrene vil dog fortsat blive fodret.

Rejser og fragt

Postvæsnet (ÅBEN): Postvæsnet er uafhængigt, og derfor er det ikke berørt af regeringsnedlukningen.

Paskontorer (MÅSKE): Nogle paskontorer vil sandsynligvis holde åbent, men de, som ligger i føderale bygninger, lukker.

Lufthavne (ÅBEN): Flyveledere, toldere og så videre vil fortsat gå på arbejde i lufthavnene.

Andre institutioner

Specialanklager Muellers efterforskning af Trumps russiske forbindelser (ÅBEN): Efterforskningen er finansieret uden for den normale finansieringsproces og vil ikke blive påvirket.

Militære operationer (MÅSKE): Nogle træningsøvelser vil sættes i bero, men soldater vil fortsætte med at arbejde.

Langsigtede katastrofeindsatser (LUKKET): De langsigtede indsatser i forbindelse med katastrofer som orkaner, brande og mudderskred vil holde pause.

Fødevaremyndigheder (ÅBEN): Inspektion af kød, fjerkræ og æg vil fortsætte.

Offentlige forskningsaktiviteter (LUKKET): Mange offentlige forskningsprojekter lukker. Dog vil ikkestatslige organisationer, der har modtaget offentlige tilskud, ikke blive påvirket.

Kilder: Washington Post, New York Times.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.