Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: EU-landene vil bremse migranter fra Libyen

Libyens kystvagt og lokalsamfund skal have mere hjælp fra EU, mens kampen mod menneskesmuglere trappes op.

Valletta. De 28 EU-lande ventes fredag at blive enige om en 10 initiativer, som skal bremse strømmen af migranter fra Libyen til Italien.

EU vil afsætte penge til at hjælpe de libyske myndigheder med at få kontrol over landets grænser mod Afrika til lands og mod Europa til vands.

* Landene ventes at tilbyde mere træning, udstyr og hjælp til den libyske kystvagt.

* Øget indsats for at forstyrre menneskesmuglernes forretningsmodel gennem operationer udført i samarbejde med Libyen.

* De lokale samfund i Libyen ved især kysten og grænser skal udvikles, så de bedre kan huse flygtninge og migranter.

* Sammen med FN's flygtningekontor (UNCHR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) vil man sikre ordentlige modtagelsescentre og vilkår for migranter, der ankommer til Libyen.

* Frivillige hjemsendelser skal øges markant i samarbejde mellem EU og IOM.

* Flere informationskampagner rettet mod migranter i både Libyen og i oprindelses- og transitlande skal sigte mod at bremse menneskesmuglernes forretning.

* Presset på Libyens landgrænser skal reduceres gennem samarbejde med både Libyen og nabolandene, og Libyen skal have hjælp til projekter for bedre at håndhæve sine grænser.

* Man vil tage ?alle instrumenter? i brug for i samarbejde med Libyen og nabolandene at overvåge alternative ruter og om muligt afspore menneskesmuglernes aktiviteter.

* EU vil fortsætte med at støtte de enkelte EU-lande, som allerede er direkte involveret i at hjælpe Libyen.

* Man vil udvide dialogen og samarbejdet om at kontrollere migrantstrømmen med alle Libyens nabolande, herunder styrket samarbejde med EU-lande og den europæiske grænse- og kystvagt om at forhindre afrejse og håndtere tilbagesendelser.

Kilde: Lækket udkast til sluterklæring fra topmødet i Malta.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.